- Det er over 33.000 ufaglærte job, der bliver skabt over de næste år i forbindelse med forbedringen af vores infrastruktur. Det er altså en god mulighed for at gøre et godt indhug i den danske arbejdsløshedskø, hvis politikerne vil det.
Sådan siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet til DR Nyheder.
Ifølge ham er det helt store problem, at politikerne ikke stiller skarpe krav til, om de kommende byggeprojekter og arbejdsforhold foregår på danske vilkår. De manglende klausuler skaber nemlig mange jobs til udlændinge fremfor arbejdsløse danskere.
- Det var nok ikke det, som politikerne ville. Investeringerne skulle jo holde beskæftigelsen oppe i Danmark og det gør den ikke på den her måde, konstaterer Henning Jørgensen.
Han forklarer, at ansættelsen af medarbejdere oftest foregår via underentreprenører, og derfor har bygherren ikke styr på, hvem der ansættes til projekterne. Derudover må bygherrerne ikke udelukkende efterspørge dansk arbejdskraft.
- Ligegyldigt hvad du bygger, så skal byggeriet være i udbud internationalt ifølge EU-reglerne. Så i et udbud må du ikke skrive, at det skal være dansk arbejdskraft. Det anses for at være diskriminerende, siger Henning Jørgensen.
Mangler klausuler
Ifølge en rundspørge foretaget af beskæftigelsesministeriet tidligere på året blandt landets 98 kommuner, svarer 35 kommuner ja til, at de altid bruger arbejdsklausuler i forbindelse med offentlige udbud på anlægsområdet, mens 63 svarer nej.
- I Danmark er der, desværre, kommet en norm om, at man kan befordre og aldrig beordre. En klausul er at beordre og gribe ind i den frie arbejdsmekanisme. Derfor er der også politisk uenighed omkring det. På kommunalt plan finder du ikke mange, der går ind for at lave klausuler, siger forskeren.
Arbejdsklausuler handler om, hvorvidt man tager lærlinge ind og om man skal indføre særlige betingelser; som for eksempel om jobs skal overgives til jobcentrene eller om der skal stilles særlige krav til entreprenørerne.
Styr på kædeansvaret
Helt konkret savner Henning Jørgensen, at politikerne stiller krav om "kædeansvar". Et kædeansvar betyder, at den entreprenør som vinder projektet, har ansvaret for, at danske overenskomster overholdes - også af den mindste underleverandør i entreprenørens "kæde".
- Politikerne skal tage en diskussion om, hvad det er man vil. Hvis man vil holde hånden under beskæftigelsen, så bliver man nødt til at tage et politisk ansvar, lave nogle arbejdsklausuler og diskutere brugen af kædeansvar, så danskerne kan bemande de her job, konstaterer Henning Jørgensen.
Der er på nuværende tidspunkt ingen af de fem danske regioner som stiller krav om kædeansvar i forbindelse med de kommende sygehusbyggerier, viser en rundringning foretaget af DR Nyheder.
Tiltag på vej
Nogle tiltag er imidlertid på vej for at dæmme op for problemet. På sidste finanslov blev det vedtaget, at alle statslige myndigheder fremover skal benytte arbejdsklausuler ved alle udbud på bygge- og anlægsområdet.
- Når det er staten, der står som bygherre, skal der fremover laves arbejdsklausuler. Men det gælder ikke kommuner og regioner, der kommer til at stå for en stor del af de kommende byggerier, konstaterer Henning Jørgensen.
Ved den seneste økonomiaftale mellem kommuner og regioner blev det dog vedtaget, at man i større grad skal benytte arbejdsklausuler ved byggeprojekterne.