Forskellen mellem rig og fattig er blevet lidt mindre i løbet af de seneste fire år.
Det er ikke den økonomiske politik, der har skabt mere lighed. Det er nærmere faldende huspriser og dalende aktiekurser, der har spillet en afgørende rolle.
Derimod vurderer en række fremtrædende økonomer, at regeringens politik trækker i retning af mere ulighed. Så de kommende år kan byde på en voksende kløft mellem rig og fattig, når regeringen satser på vækst, mens kontanthjælpen og SU'en bliver skåret ned. Det viser en rundspørge til DR Nyheders økonomiske ekspertpanel.
- Men det er ikke den økonomiske politik, der er afgørende for den økonomiske lighed. Derimod spiller udviklingen i samfundsøkonomien en væsentlig rolle. Når det går godt, stiger huspriserne typisk, og det gavner de velstillede mere, end den forbedring de mindre velstillede oplever ved eksempelvis at gå fra ledighed til at komme i arbejde, siger DR's økonomiske ekspert Karsten Engmann.
Ginikoefficienten måler uligheden
Indkomstfordelingen bliver ofte målt ved hjælp af den såkaldte Ginikoefficient. Den er i Danmark på godt 25 procent.
- Det betyder, at de rigeste skal give 25 procent af deres indkomst til de mindst velstillede, for at de er stillet lige, forklarer Karsten Engmann.
En mere ulige indkomstfordeling
Ifølge DR Nyheders økonomiske ekspertpanel er det gået i den forkerte retning, siden regeringen kom til magten.
9 ud af 31 eksperter svarer, at indkomstfordelingen er blevet mere ulige, mens 11 ud af 31 vurderer, at den har været uændret. Kun en enkelt ser en forbedring i indkomstfordelingen.
Der er dog ikke tale om de store ændringer, slår de økonomiske eksperter fast.
Ulighed er ikke kun et onde
En af eksperterne i det økonomiske ekspertpanel er Per Bremer, der er administrerende direktør i Forsikring & Pension, og som tidligere har regnet på indkomstfordelingen for regeringen. Han medgiver, at regeringens førte politik har medført et lille minus for indkomstfordelingen.
Men det er ikke nødvendigvis en skidt ting, at politikerne satser på vækst og på at få flere i beskæftigelse.
- Sandheden er, at det er godt for de folk - det er godt, at de kommer i arbejde - uagtet at det umiddelbart ser skævt ud på indkomstfordelingen, siger Per Bremer.
Selv om en voksende beskæftigelse også fører til stigende huspriser og øget ulighed, er det ikke kun for det værre. For det øger kun uligheden en lille smule, men skaber samtidig velstand, forklarer han.
Konjunkturer og politik påvirker uligheden
De økonomiske vismænd har lavet en rapport, hvor de kigger på, hvad der tidligere har påvirket indkomstfordelingen. Og den viser, at både konjunkturerne og den førte økonomiske politik har en betydelig indflydelse.
Den økonomiske politik påvirker uligheden for eksempel gennem ændringer i skattesystemet og ændringer af overførselsindkomster, som begge omfordeler indkomsten mellem rig og fattig.
Men konjunkturerne spiller måske den vigtigste rolle. Generelt gælder der, at når der er vækst, så stiger uligheden. Det skyldes blandt andet, at kapitalindkomst så som aktier og bolig stiger under højkonjunkturer og gør de velhavende rigere.
Indkomstfordelingen bliver mere skæv
Spørger man de økonomiske eksperter, hvordan uligheden vil arte sig i årene, der kommer, så er svaret desværre ikke så opmuntrende. De forventer nemlig ikke, at regeringens udspil Vækstplan DK og de øvrige reformer, som regeringen vil gennemføre, vil føre til mere lighed i indkomstfordelingen.
10 ud af 24 økonomer forventer, at regeringens reformer vil skabe en anelse mere ulighed, mens 9 ud af 24 forudser en uændret indkomstfordeling.
- Det skyldes hovedsageligt, at forbedrede konjunkturer fører til øget beskæftigelse og dermed også stigende boligpriser og andre formuer, forklarer Karsten Engmann.