Det lysner snart for beskæftigelsen, og renten har udsigt til at forblive lav et stykke tid endnu, vurderer Nationalbanken i deres prognose for dansk økonomi. Og det kommer det danske boligmarked til gavn.
- Vi har forventninger om, at der sker en gradvis stigning i boligpriserne over de kommende år - ikke mindst båret af de fortsat lave renter, udtaler nationalbankdirektør Lars Rohde.
Samtidig viser nye tal fra Realkreditrådets boligmarkedsstatistik, at det beløb, man skal tjene for at kunne købe et almindeligt parcelhus, er faldet markant.
- Huspriserne og renten er faldet gevaldigt under finanskrisen, og det betyder, at lønsedlen ikke behøver være helt så stor, for at man har råd til at købe drømmehuset, forklarer DR's økonomiske ekspert Karsten Engmann og lover forsigtigt, at der er forår på vej på boligmarkedet.
Lettere at være førstegangskøber
Det er blevet lettere at være førstegangskøber på det danske boligmarked. Kravet til en husstands månedlige indkomst før skat, hvis man ønsker at købe et parcelhus på 140 kvadratmeter, er nemlig mindre i dag end tidligere.
I København skal en familie have en månedlig indkomst før skat på hele 80.000 kroner for at købe et gennemsnitligt parcelhus, mens en familie i Esbjerg kun skal tjene omkring 32.000 kroner om måneden, afslører beregninger fra Arbejdernes Landsbank.
Den andel, man må slippe af sin løn for at få fingrene i de eftertragtede mursten, er nede på omkring samme niveau som i 1998 - altså næsten ti år før huspriserne toppede i 2007, fortæller Karsten Engmann.
- Og selv om renten jo risikerer at stige, er det selv med moderate stigninger fortsat relativt billigt at købe hus, siger han.
Fald på huse, stigning på lejligheder
Opsvinget på boligmarkedet lader dog vente på sig lidt endnu. Prisen på parcelhuse faldt igen i fjerde kvartal 2012, viser tal fra Realkreditrådet. Prisen var således 2,8 procent lavere i forhold til fjerde kvartal 2011.
Til gengæld steg prisen på ejerlejligheder i samme periode med hele 3,9 procent. Derudover er salgstiden for lejligheder på det laveste niveau siden 2006 med et gennemsnit på 156 dage.
Og der er flere gode nyheder. Alt i alt skiftede flere boliger navn på postkassen i 2012 end året før. Der blev således sidste år handlet 42.300 boliger, hvilket er 5,1 procent mere end i 2011. Der er dog stadig tale om et lavt niveau set i et historisk perspektiv.
Prisen afhænger af kommune
I alt faldt boligpriserne i 61 kommuner, mens 34 kommuner var heldige at opleve prisstigninger. I de resterende tre kommunerne var der ikke nok handler til at vurdere prisudviklingen.
Det er særligt i byerne, at priserne stiger, mens de mindre befolkede områder må tage til takke med prisfald.
- Desværre er det sådan, at nogle dele af landet fortsat vil opleve faldende priser, mens andre dele vil opleve stigende priser. Det er et problem i sig selv, men det vigtigste er trods alt, at det nu ser ud til, at markedet er vendt i de større danske byer, siger Karsten Engmann.
Leje versus eje
Beregninger viser dog, at det lige nu er billigere at bo til leje, fortæller DR's økonomiske ekspert. Men regnestykket er ikke helt så enkelt.
- Et hus vil stige i værdi i nogenlunde samme takt som de generelle priser og lønninger, mens priserne på en lejebolig stiger med inflationen. Det vil sige, at det kan være helt anderledes fordelagtigt at bo i hus om ti år, selvom regnestykket ikke viser en gevinst lige nu, siger Karsten Engmann.
Derfor skal man købe bolig efter behov og ikke priser.
- Det er vigtigt, at man aldrig køber hus efter det bedste tidspunkt med hensyn til priser, men udelukkende ser på, hvilken type bolig der passer bedst til ens ståsted livet og til familien, siger han.