På Christiansborg holder politikerne fortrolige møder om finanskrisen i oktober 2008. De fleste af landets banker har problemer, men det er særligt Danske Bank, der bliver drøftet.
For første gang fortæller en central politiker offentligt, hvad han fik at vide i forbindelse med de fortrolige forhandlinger. Henrik Sass Larsen - dengang politisk ordfører for Socialdemokraterne - står frem i DR-dokumentaren "Sikke en fest".
- Vi får at vide, at Danske Bank er i vanskeligheder. Og vi får at vide, at Dankort-automaterne ikke vil åbne mandag morgen, hvis ikke vi gør noget, fortæller Sass Larsen til DR.
For stor til at falde
Han sidder i 2008 med i den socialdemokratiske følgegruppe, som bliver orienteret om forhandlingerne.
Og Danske Banks krise er ifølge Sass Larsen afgørende i forhandlingerne.
- Hvis Danske Bank er i vanskeligheder, kan vi godt regne ud, at vi skal skynde os. Hvis Danske Bank bryder ned, så bryder hele den finansielle sektor ned, siger Henrik Sass Larsen. Han henviser til, at Danske Bank er blevet for stor til, at den kan falde:
- Vi smadrer hele samfundsøkonomien, hvis vi lader falde, hvad der ikke kan stå, siger han.
Tab i Irland
At Danske Bank er i alvorlige økonomiske vanskeligheder i 2008 bakkes op af flere økonomiske eksperter. De peger på Danske Banks aktivitet i Irland som én af de udløsende faktorer. Danske Bank overtog i 2005 National Irish Bank, og på kort tid firdoblede banken sine udlån i Irland. Problemerne bliver derfor voldsomme for Danske Bank, da finanskrisen bryder ud i 2008.
Johannes Raaballe, lektor i økonomi på Aarhus Universitet, har i årevis analyseret Danske Banks regnskaber. Han kalder Irland for "tuen der får læsset til at vælte i Danske Bank". Men for at finde frem til den afgørende sammenhæng peger han på hele perioden 1998 til 2008. I 1998 får Danske Bank ny topchef: Peter Straarup. Han ændrer ifølge Raaballe Danmarks største bank markant.
Egenkapital følger ikke med
- Fra 1998 til 2008 vokser Danske Bank med en faktor 6, og det sker på markeder, hvor de ikke har været før. Norge, Sverige, Finland, Baltikum, Nordirland og Irland. Når man laver så store investeringer, må man forvente, at bankens egenkapital også vokser med faktor 6, siger Johannes Raaballe.
Men egenkapitalen følger ikke med. Selvom aktiviteterne i Danske Bank bliver seksdoblet på ti år, så stiger egenkapitalen kun med faktor 3.
Højere gearing end Lehman Brothers
En anden måde at få et billede af bankens risiko er den såkaldte "gearing". Den viser, hvor meget banken investerer i forhold til egenkapitalen. Hvis banken kun har en krone i kassen, men investerer 5 kroner - så er gearingen 5. Jo større gearing - desto større risiko løber banken.
Ud fra Danske Banks egne regnskaber kan gearingen beregnes. I 2008 har Danske Bank en gearing på 36. Og en gearing på 36 er højt. Investeringsbanken Lehman brothers i USA havde en gearing på 31 - altså lavere end Danske Bank.
Lehman Brothers krakkede i 2008, og krakket blev kendt som det, der udløste finanskrisen, da det satte hele det internationale lånemarked i stå. Og det på et tidspunkt hvor Danske Bank hentede de fleste af sine penge til den høje gearing på lige netop det lånemarked.
Irlands redningspakke
Irland vedtager en redningspakke for bankerne. Men den indeholder en helt afgørende undtagelse: Irske banker - med udenlandske ejere - kan ikke få hjælp. Det betyder, at Danske Bank i Irland ikke får en euro i hjælp fra den irske stat.
- Det bliver en meget alvorlig situation for Danske Bank, siger Jacob Kirkegaard.
Han er finansanalytiker ved en international anerkendt tænketank i Washington i USA. Og han følger Danske Bank tæt i 2008, specielt fordi banken tager et udsædvanligt skridt i USA. Amerikanske dokumenter viser, at Danske Bank låner over 30 milliarder kroner hos den amerikanske stat i september 2008.
- Det er helt klart et forvarsel om, at Danske Bank har en likviditetsposition, som gør at man vil komme i yderligere problemer og vil få behov for statshjælp. Efter min mening har banken til sidst ikke andre muligheder end at tage telefonen og ringe til den danske regering, konkluderer Jacob Kirkegård.
Lukkede Dankort-automater
Analyserne fra de økonomiske eksperter stemmer overens med de beskeder, som politikerne ifølge Henrik Sass Larsen får under forhandlingerne om den første bankpakke i 2008.
- Det er en meget alvorlig situation. Hele det internationale kreditmarked er ved at fryse til is, og der er behov for en meget hurtig handling. Ellers risikerer vi, at Dankort-automaterne er lukkede, når man møder op mandag morgen, siger Henrik Sass Larsen (Soc.dem.).
Forhandlingerne om bankpakken bliver i 2008 ledet af den nyudnævnte erhvervs- og økonomiminister, Lene Espersen (K).
- Jeg vil ikke redegøre for, hvad der blev sagt omkring bordet. Men det helt afgørende er, at vi sørgede for, der var tilstrækkelig likviditet i systemet, siger hun.
I oktober 2008 bliver Bankpakke 1 vedtaget. Den danske stat garanterer for bankernes milliardlån i udlandet, herunder Danske Bank. Kan bankerne ikke betale, garanterer staten at gøre det.
"Det er én af de mest vidtgående garantier, der nogensinde er givet", siger Henrik Sass Larsen og henviser til, at bankerne reelt fik hele statskassen som garanti.
For Jacob Kirkegaard stod politikerne med ryggen mod muren i 2008: "Ingen politiker uanset partifarve i Danmark kunne have sagt nej til at redde Danske Bank", siger han.
DR Dokumentar sætter i serien "Sikke en fest" fokus på, hvordan spekulanter, risikovillige banker og politiske beslutninger førte Danmark ind i krisen. I september 2008 så danske politikere lige ind i en national katastrofe. Centrale personer fortæller, at landets største bank, Danske Bank, stod foran kollaps, hvis den ikke fik hjælp fra staten. DR går tæt på dramaerne omkring redningsplanen og følger nogle af de småaktionærere, der ikke blev reddet, da andre banker gik ned.
"Sikke en fest" (3:3), mandag den 26. november klokken 20.00 på DR1og på dr.dk/sikkeenfest