Jesper Nielsen multimillionær på Pandora Smykker og er kendt for store sportssponsorater. Netop nu er han i økonomisk modvind og har trukket en række af større sponsorater tilbage. Få et overblik over milepælene i Jesper Nielsen og firmaet Kasi Group's aktiviteter.
Baggrund:
Studentereksamen, forpagter af en række tankstationer, regionschef for Fakta Sjælland.
2003: Selskabet Kasi Group oprettes
I begyndelsen videresælger firmaet de italienske smykker Vero Firenze.
2005: Kasi Group og Pandora smykker indgår aftale
Kasi Group indgår aftale med smykkefirmaet Pandora. Kasi Group får eneret på at sælge Pandora smykker i Tyskland, Østrig og Schwiez. I regnskabsårets 2004/05 omsatte Kasi Group for 20 miillioner kroner.
2007: Kasi Group indgår omfattende sponsoraftale med Brøndby IF
Med Jesper Nielsen i spidsen indgår Kasi Group en efter sigende historisk stor sponsoraftale med Brøndby IF. Firmaet forpligter sig til at sponsere klubben med et trecifret millionbeløb over fem år.
2007: Kasi Group bliver hovedsponsor for håndboldklubben Rhein-Neckar Löwen
2008: Kasi Group passerer en halv milliard kroner i omsætning
Kasi Group oplever en voldsomt stigende omsætning fra start. På blot tre år runder Kasi Group en omsætning på mere en 500 millioner kroner og et overskud på 51 millioner kroner.
2009: Kasi Group stopper Brøndby sponsorat
Lidt over to år efter aftalen blev indgået, stopper Jesper Nielsen sit sponsorat af Brøndby IF. Den økonomiske opbakning opretholdes de aftalte fem år.
2010: AGK etableres med Jesper Nielsen som hovedmand
De to håndboldklubber AG København og FCK sammenlægges til AGK. Kasi Group ejer 56 procent af den nye klub.
2010: Kasi Group og Pandora smykker laver fælles selskab som børsnoteres
I januar 2010 etablerer Kasi Group og Pandora smykker selskabet Pandora Jewelry Central Western Europe. Senere samme år børsnoteres selskabet.
2010: Kasi Group købes ud af Pandora
Kasi Group købes ud af Pandora smykker for et engangsbeløb på 385 millioner kroner samt en såkaldt earn-out aftale, der er en slags bonus afhængigt af Pandoras regnskaber. Pandora anslog i første omgang beløbet til at være omkring en halv milliard, men anslås i dag at være på cirka 50 millioner. Beløbet skal udbetales i 2015.
2011: Regnskabet for firmaet Dacamase, Jesper Nielsens personlige selskab, viser et tab på 359 millioner kroner
2012: Kasi Group trækker sig fra AGK og klubben går konkurs kort efter
2012 Kasi Group trækker sig som hovedsponsor for Rhein-Neckar Löwen