A.P. Møller-Mærsk fik bedste resultat i over 100 år

Olie- og rederikoncernen A. P. Møller-Mærsk kom ud af 2010 med rekordresultat på 60 milliarder kroner før skat. Underskud er vendt til overskud.

Olie- og rederikoncernen A.P. Møller-Mærsk kom ud af 2010 med det største overskud i koncernens 106 år gamle historie.

Olie- og rederigiganten A.P. Møller-Mærsk fik sidste år et resultat før skat på 59,6 milliarder kroner. Det er det bedste resultat nogensinde i koncernens 106 år lange historie.

Dermed har A.P. Møller-Mærsk på ét år vendt et historisk underskud til et historisk overskud, skriver RB-Børsen.

Minus til plus

Der er en verden til forskel fra resultatet i 2009, hvor A.P. Møller-Mærsk fik et ordentlig hak i bundlinjen med et resultat efter skat på minus 5,5 milliarder kroner. I 2010 lyder resultatet efter skat på 28,2 milliarder kroner.

Koncernens resultat er positivt påvirket af fremgang i verdenshandlen og forbedring af konkurrenceevnen efter besparelser og tilpasning af aktivitet, hedder det i regnskabet.

A.P. Møller Mærsk Gruppen blev grundlagt i det små i 1904. I dag har koncernen en omsætning på 311,6 milliarder, aktiviteter i 130 lande og en global arbejdsstyrke på omkring 115.000 ansatte.