Hvis efterlønnen udfases, sådan som regeringen lægger op til, kan det føre til økonomisk katastrofe i udkantsområderne.
Bornholms regionskommune anslår øgede udgifter for 93,5 millioner kroner om året til kontanthjælp og førtidspension, hvis efterlønnen fjernes uden at statens bloktilskud og udligningsordningen mellem kommunerne lægges om.
- Det er et meget højt tal, og jeg har ingen realistisk forventning om at vi får fuld kompensation fra staten, og derfor vil det påføre os en betydelig udgift af fjerne efterlønnen, siger Bornholms regionsborgmester Winni Grosbøll (S) til P1 Business.
I dag er 1.644 bornholmere på efterløn. Det svarer til 43,7 procent af de 60-64 årige.
Bornholm rammes hårdt
Regnestykket for regionskommunens udgifter, hvis efterlønnen afskaffes, indebærer at 40 procent af efterlønnerne fremover forbliver i job, mens andre 40 procent skal have kontanthjælp og 20 procent førtidspension.
Bornholm er ligesom de øvrige øer og det nordlige Jylland blandt de steder, hvor den største procentdele af de 60-64 årige går på efterløn.
Ifølge professor i økonomi ved Århus Universitet, Michael Svarer, har udkantsområderne en overrepræsentation af folk på efterløn, fordi gruppen uden udannelse eller med kort uddannelse er stor i de områder.
Kvinder fra fisken
For Bornholms vedkommende gælder det især den store gruppe af især kvinder, som har arbejdet i fiskeindustrien.
Og udsigterne til, at der kommer nye job til de lavtuddannede og ufaglærte i udkantsområderne er ringe, vurderer regionsborgmester Winni Grosbøll.
- Vi har ikke arbejdspladser på øen. I øjeblikket har vi 1500 arbejdsløse og i denne uge står 40 job ledige. Et kendetegn er også, at de job som de ufaglærte kan besætte, nemlig industrijobbene, forsvinder fra øen og vil måske være væk om 20 år. Derimod kommer vi til at mangle uddannet arbejdskraft fremover, siger Winni Grosbøll.
Økonom Michael Svarer er enig i, at øerne vil blive tabere hvis efterlønnen fjernes.
Øer lades i stikken
- Det er svært at se et beskæftigelsespotentiale på øerne, så en efterlønsreform vil komme til at koste de kommuner penge til overførselsindkomster. Hvis man ser på udviklingen omkring de større byer med mange efterlønnere - Ålborg og Frederikshavn - så burde der være potentiale for øget beskæftigelse, der kan give et positivt bidrag til kommunekassen i form af øgede skatteindtægter, siger Michael Svarer.