Færre kroner går til øl og smøger

Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskerne brugere færre penge på øl og cigaretter i 2008, end de gjorde i 2005.

Danskerne bruge færre penge på øl og smøger i 2008, end de gjorde i 2005. (© stock.xchng)

Var 2008 mindre festlig end 2005? Måske.

I hvert fald viser tal om danskernes forbrug fra Danmarks Statistik, at færre kroner gik til øl og smøger i 2008 end i 2005.

I 2005 blev der brugt 3.117 kroner på cigaretter i en gennemsnitlig husstand. I 2008 faldt beløbet til 2.561 kroner. Og det er uden at medregne den prisstigningen på 4,3 procent, der har været på cigaretter i perioden.

Danskerne bruger færre kroner på øl

Der var også færre klirrende øl-flasker i poserne i 2008 end i 2005.

Der blev taget 1.287 kroner af husholdningspungen til øl i 2005, mens gennemsnits-hustanden brugte 1.081 kroner på øl i 2008.

Her skal man skrive sig bag øret, at prisen på øl fra 2005 til 2008 steg med hele 13,2 procent.

Til gengæld bruger danskerne lidt flere penge på vin - nemlig 2.548 kroner i 2008, end de gjorde i 2005, hvor 2.305 kroner gik til flasker med rød, hvid eller rosé.

Sjællænderne ryger og drikker mest

Der er forskel på, hvilke danskere, der bruger mange penge på de stærke sager i 2008.

I Region Sjælland har de rekorden i forbrug af cigaretter og øl. En sjællandsk husstand bruger 3.200 kroner på cigaretter og 1.500 kroner på øl.

Københavnerne er dog mere til de endnu stærkere drikke. I Hovedstadsregionen bruger de nemlig 3.000 kroner på vin - det er over 1.000 kroner mere end nordjyderne - og 1.000 kroner på spiritus - det er cirka 350 kroner mere end midtjyderne.

Ingen forbrug af prostitution

Danskerne bruger altså færre penge på øl. Tallene afslører ikke noget om hornmusik, men der er en del mystik omkring en tredje post over danskernes forbrug.

Både i 2005 og i 2008 brugte danskerne tilsyneladende nul kroner på prostituion.

Den misvisende statistik skyldes, at Danmarks Statistik har foretaget undersøgelsen i de enkelte husstande - ikke for den enkelte privatperson. Derfor kan nogle af de mere hemmelige udgifter være glemt i optegnelserne.

Undersøgelsen er foretaget ved at 2.522 danske husstande har ført dagbog over forbruget i 14 dage. I en periode på tre år har Danmarks Statistik har fulgt husstandenes forbrug og derudfra udregnet danskernes samlede gennemsnitlige forbrug i 2008 og 2005.