BAGGRUND:
Selv ikke en astronomisk spareplan kan ændre på, at grækerne har rystet hele den europæiske økonomi.
Og problemer kunne måske være undgået, for Grækenland blev i 2000 optaget i det europæiske mønt-samarbejde på falske forudsætninger, fortæller Peter Nedergaard, der er professor på Københavns Universitet.
- Man kan sige, at de har snydt sig ind. De sagde, at de opfyldte kravene. Men det har man nu fundet ud af, at de ikke gjorde, siger han til DR Nyheder.
Levede ikke op til konvergens-krav
For at blive optaget i euro-samarbejdet, skal landene leve op til nogle helt centrale konvergens-krav, som er nedskrevet i Vækst- og stabilitetspagten.
Landene må ikke have mere end 3 procents årligt underskud på offentlige budgetter, og de måtte heller ikke have et ophobet underskud på mere end 60 procent af Bruttonationalproduktet.
De krav havde grækerne i sin tid svært ved at leve op til, så der blev fiflet lidt med papirerne - fortæller Peter Nedergaard.
- Man havde mere gæld, end man lod det fremgå af de afrapporteringer man gav til EU-kommissionen. Det vil sige, at man kom ind på falske vilkår, siger han.
Tyskland åbnede for overskridelser
Men euro-samarbejde var allerede da præget af brudte løfter. Et af de helt afgørende vendepunkter var da Tyskland i 90'erne brød vækst - og stabilitetsspagten.
- Det var fatalt, for Tyskland var hardliner, når det drejede sig om, at de her krav skulle overholdes. Det var tyskerne, der havde slået fast, at vi skulle have de skrappe krav - også når man var kommet ind, siger Peter Nedergaard.
Men på grund af de store omkostninger ved genforeningen af Øst- og Vesttyskland, blev Tyskland ét af de lande, der overtrådte kravene først. Og så var ballet åbnet for overskridelser af budgetterne.
- Så sagde de andre lande: "Ok, når den bedste dreng i klassen kan få lov til at overskride kravene, så må vi også", siger Peter Nedergaard.
Sanktionerne blev glemt
Det førte til en situation, hvor andelen af lande, der overskred konvergens-kravene, var større end de, der ikke gjorde. Derfor var der ingen sanktioner mod de lande, der brød reglerne.
Den tidligere radikale leder, Marianne Jelved fra økonomi-minister i SR-regeringen op igennem 90'erne, og dermed var hun også med til at designe reglerne for ØMU-samarbejdet - blandt andet hvilke kontrols - og sanktionsmuligheder der skulle være overfor lande, der ikke levede op til de økonomiske krav.
- Det var en hård proces, for det var meget uvant at man skulle kunne straffe hinanden. Men vi lavede faktisk et detaljeret regelsæt om bødestraf, sanktioner osv. Men det regelsæt holdt man ikke. Og det er dybt ærgerligt, siger hun.
Nu skal der styr på økonomien
Men nu vil EU have mere styr på de medlemslandenes økomomi. De europæiske ledere arbejder lige nu på et nyt regelsæt, hvor landene straffes økonomisk, hvis de bruger for mange penge eller får for meget gæld.
Et af forslagene går på, at de enkelte lande skal have en form for godkendelse af deres finanslovsudkast, inden den vedtages i de nationale parlamenter. Marianne Jelved tror dog ikke, at EU kommer til at blande sig direkte i finanspolitikken.
- Det kan godt være, at der skal være nogle opstramninger. Men jeg tror ikke, at man kan lave nogle regler der gør, at EU konkret kan ændre i finanspolitikken i det enkelte land. Man er nødt til at finde nogle andre sanktionsmuligheder, siger hun.
Marianne Jelved mener, at den økonomiske krise har gjort det lysende klart, at den hidtidige slappe kurs må ændres.
- Nu tror jeg bare, at man har gjort den erfaring, at det koster rigtigt rigtigt meget, når man ikke overholder reglerne. Så jeg tror, at tiden er moden til at lære af fortidens fejltagelser.