Download alt fra Justin Timberlake til Britney Spears helt gratis.
Sådan lyder TDC's nye våben i forsøget på at holde på kunderne, skriver Børsen.
Fra i morgen den 1. april vil TDC's bredbånds- eller mobilkunder kunne downloade musiknumre til computeren eller mobiltelefonen gratis. En tjeneste, der indtil nu har kostet 8-12 kroner i TDC's musikbutik.
Tilbuddet er det sidste nye skridt i telebranchens priskrig. I stedet for at slås på priserne forsøger TDC nu at holde kunderne i længere tid i butikken og nedbringe den store udskiftning i kundegruppen.