Du kan melde dig til på både e-boks.dk og på borger.dk.E-boks.dk og borger.dk er to forskellige måder at komme ind i den samme postkasse på.
Når du har oprettet din digitale postkasse, behøver du derfor kun at tjekke den et af stederne.
Sådan tilmelder du dig på e-boks.dk:
1. Gå ind på hjemmesiden e-boks.dk.
2. Klik på "Ny bruger"
3. Klik på "Opret Privat", hvis det bare er dig, der skal bruge e-boksen. Du kan også klikke på "Opret virksomhed", hvis du vil oprette en e-boks til en virksomhed.
4. Du bliver guidet igennem et enkelt forløb, hvor du skriver din mail-adresse og accepterer vilkårene for at bruge e-boks.
5. Til sidst vælger du hvem, du vil modtage digital post fra.
6. Så er du klar, og du vil automatisk få en privat mail, hver gang du får en ny meddelelse i din e-boks.
Sådan tilmelder du dig på borger.dk:
1. Gå ind på hjemmesiden borger.dk.
2. Klik på "Tilmeld dig digital post".
3. Klik på "Log på".
4. Du bliver bedt om at logge på med dit Nem ID, en nøglefil eller en digital signatur.
5. Så er du klar med din nye digitale postkasse.