Den militante gruppe Boko Haram siger, at den stod bag et angreb, som kostede op mod 2000 livet i Nigeria.
Hundredvis af mennesker blev dræbt, da mange mænd med geværer stormede en landsby i det nordlige Nigeria for nylig.
Op mod 2000 blev dræbt ved angrebet, siger organisationen Amnesty International, som arbejder med menneskers rettigheder.
Leder af gruppe truer med flere angreb
Nu viser det sociale medie YouTube en video med en mand, der siger, at han leder den militante gruppe Boko Haram, og at den stod bag massakren.
- Vi er dem, der udførte angrebet, og der er mere i vente, siger manden.
Han er i militærtøj og står foran fire hvide ladbiler sammen med otte mænd med masser af våben og patroner.
På videoen truer han også Nigerias nabolande Niger, Tchad og Cameroon.
- Vi stopper ikke, vent og se, siger han.
Nabolande taler om at stoppe Boko Haram
Siden angrebet på landsbyen er op mod 20.000 mennesker flygtet fra Nigeria til Niger og Tchad.
Nigerias ledere har holdt møde med nabolandenes ledere for at tale om, hvordan de stopper Boko Haram.
USA's præsident har også talt med Frankrigs præsident om, hvordan de kan hjælpe Nigeria og de andre lande med at stoppe den militante gruppe.
/ritzau/Guardian