Ekspert: Frygt ikke ulvene i Danmark

Mange mennesker er bange for de ulve, som er dukket op i Danmark i de seneste år. Men man skal ikke frygte de vilde ulve, mener eksperter.

Flere danskere er bange for de ulve, der er set i naturen. Men de skal ikke frygte ulven, siger eksperter. (arkivfoto) (Foto: © Colourbox)

Mange mennesker er bange for de ulve, som er dukket op i Danmark i de seneste år. Men man skal ikke frygte de vilde ulve, mener eksperter.I 2012 blev der for første gang i 199 år set en vild ulv i Danmark, og siden er der set 19 ulve i Danmark.

Mange er bange for ulve, og derfor holder Naturstyrelsen onsdag aften møde i Brovst om, hvordan man bedst beskytter sine dyr mod ulve.

Mødet skal berolige nervøse borgere

Søren Egelund Rasmussen er med som ekspert ved mødet onsdag:

- Det er tydeligt, at der er en bekymring. Det handler mere om følelser end om fakta. Nogle borgere har direkte frygt og rædsel for ulve, siger han.

Men der er kun en meget lille risiko for, at ulve angriber mennesker i Danmark, mener Naturstyrelsen. Ulve stikker nemlig som regel af, når de ser mennesker.

Vi har ikke hørt om angreb

Forsker Liselotte Wesley Andersen fra Aarhus Universitet holder øje med ulvene i Danmark og er enig med Naturstyrelsen.

- Har vi hørt om angreb på mennesker i skoven i Tyskland, Polen, Sverige eller Norge, spørger hun.

- Har vi hørt om ulve, der tager børn ud af barnevogne? Nej, svarer hun.