Sundhedsstyrelsen: Mæslinge-vaccine er sikker

Vaccinen mod mæslinger er sikker, og langt de fleste bivirkninger er ikke alvorlige, siger Sundhedsstyrelsen.

Børn kan dø eller få hjerneskader af mæslinger, derfor skal børn vaccineres, og der er sjældent bivirkninger ved vaccinen, siger Sundhedsstyrelsen. (Foto: © Colourbox)

Vaccinen mod mæslinger er sikker, og langt de fleste bivirkninger er ikke alvorlige, siger Sundhedsstyrelsen.Mange forældre vil ikke vaccinere deres børn mod mæslinger, fordi de frygter MFR-vaccinens bivirkninger.

Men myndighederne holder øje med vaccinen og dens bivirkninger og siger nu, at man roligt kan vaccinere sine børn.

Bivirkningerne er ikke alvorlige

Flere forældre tror, at vaccinen kan give meget alvorlige bivirkninger som autisme.

Men som regel er bivirkninger ikke alvorlige, siger Sundhedsstyrelsen. 

Nogle af de mest almindelige bivirkninger af vaccinen er mellemørebetændelse, feber og lungebetændelse.

Børn kan dø af mæslinger

I Danmark har flere end 800.000 børn fået vaccinen siden 2010, og kun 173 har haft bivirkninger.

Og hvis man ikke vaccinerer, kan det få store konsekvenser, siger professor Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet.

- Før vi fik vaccinen, døde børn af mæslinger. Nogle fik også svære hjerneskader, så det er ikke en sygdom, man bør lege med, siger han til DR Nyheder.

/ritzau/