Bibliotekerne tjener hvert år flere milliarder kroner til det danske samfund, viser ny undersøgelse. En af grundene er, at de gør børn bedre til at læse.
For første gang nogensinde har økonomer lavet en undersøgelse af, hvor mange penge bibliotekerne tjener til samfundet, skriver Politiken.
Undersøgelsen viser, at bibliotekerne hvert år øger det danske brutto-national-produkt (BNP) med 2 milliarder kroner.
Bibliotekerne gør børn bedre til at læse
Bibliotekerne er et af de steder, hvor flest børn træner læsning udenfor skolen.
Og når børn bliver bedre til at læse, har de har en større chance for at få en uddannelse og senere et arbejde. Det giver værdi for samfundet, som på den måde tjener penge på bibliotekerne.
Men bibliotekerne kunne faktisk tjene endnu flere penge til samfundet, end de gør nu, hvis de lavede flere og bedre tilbud om læse-træning, mener Christian Jervelund.
Han er økonomon og partner i virksomheden Copenhagen Economics, som har lavet undersøgelsen.
Nu kan kommunerne se, biblioteker er vigtige
Steen B. Andersen er formand for Danmark Biblioteksforening, og han er meget tilfreds med den nye undersøgelse.
Den viser nemlig, at bibliotekerne har en stor betydning for Danmark, selvom mange kommuner mener, de koster for mange penge, mener han.
Han håber derfor, kommunerne fremover vil tænke på, at det betyder noget, hver gang de giver eller tager penge fra bibliotekerne.
Det koster i dag omkring 2,5 milliarder kroner hver år at have biblioteker i Danmark.