Efter folkeskole-reformen skal elever med særlige behov som for eksempel ADHD, Aspergers syndrom eller autisme være en del af de almindelige klasser i skolerne - det kaldes inklusion.
Men det går ikke godt med at give de børn den undervisning, de har brug for.
En undersøgelse fra Danmarks Lærerforening (DL) viser, at otte ud af ti lærere med inklusionsbørn i klassen ikke kan give eleverne den undervisning, de har brug for. I alt 2000 lærere er med i undersøgelsen.
Lærerne har ikke tid til børnene
Dorte Lange fra Danmarks Lærerforening siger, at lærerne ikke længere har tid nok til inklusionsbørnene:
- Lærere bliver nu sat til andre opgaver på skolerne, fordi skolerne har fået flere opgaver med reformen. Det betyder, at elever med svære diagnoser ikke længere har den støtte i klasserne.
- Det er meget svært for lærerne at stå i den her situation. Det er noget af det værste, man kan bede folk om: At lave et stykke arbejde, som man samtidig ikke giver dem mulighed for at udføre godt, siger Dorte Lange fra DL.
Lærerne er vigtigst for, at inklusionen lykkedes
Forsknings- og udviklingschef fra VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, siger, at lærerne er vigtigst, hvis inklusionen skal lykkes:
- Det vil de fleste lærere også rigtig gerne, men tidligere har det været almindeligt, at man har sat rigtig mange elever til specialklasser, og det skal ændres hos lærerne nu, siger han.
Men det er kommunernes ansvar, at lærerne bliver uddannet og ikke er alene om problemerne, mener Anders Rasch Christensen.