Politi: Imamer skal fordømme Islamisk Stat

Imamer og muslimske organisationer skal fordømme Islamisk Stat, så unge danskere ikke tager af sted som krigere, mener politichefer.

Islamisk Stat skaber frygt i store dele af Irak og Syrien. (© DR)

Imamer og muslimske organisationer skal fordømme Islamisk Stat, så unge danskere ikke tager af sted som krigere, mener politichefer.

100 unge danskere er taget til udlandet for at kæmpe for islamiske grupper som blandt andet Islamisk Stat.

Men Imamer og muslimske organisationer skal fordømme Islamisk Stat for at forhindre, at unge rejser til Syrien eller Irak som hellige krigere, siger tre politichefer til Jyllands-Posten.

Politicheferne kommer fra Østjyllands Politi, Københavs Politi og Københavns Vestegns Politi.

Det er de tre steder i landet, hvorfra flest unge er rejst til udlandet for at kæmpe for islamiske grupper.

De unge har brug for rollemodeller

Det er meget vigtigt, at de unge har tillid til og respekt for de mennesker, som fortæller dem, at de ikke skal tage af sted som krigere, siger Bent Isager-Nielsen fra Københavns Vestegns Politi.

Han mener, imamerne kan være gode rollemodeller.

Men Islamiske Trossamfund siger, at de allerede gør meget for at forhindre, at unge tager af sted som hellige krigere. Men trosamfundet vil ikke tale om det i medierne.  Politikere arbejder på en løsningI sidste uge sagde de borgerlige partier, at unge skal kunne miste deres statsborgerskab, hvis de for eksempel tager til Syrien og kæmper.

Regeringen fremlægger snart en plan for, hvad den vil gøre for at undgå, at flere unge tager af sted.