Danske Bank indfører nu abonnements-ordninger for dens kunder.
Modellen består af seks kunde-grupper og to abonnements-modeller.
Prisen kommer til at gå fra 0 til 120 kroner om måneden.
Ordningen bliver indført allerede fra på mandag.
De rige går fri
De nye abonnements-priser rammer de små og mellemstore privatkunder.
Derimod går kunder med over 750.000 kroner i samlede bankforretninger fri.
Det oplyser direktør i Danske Bank Tonny Thierry Andersen.
300 kroner dyrere at være kunde
Danske Bank har regnet på, hvad det koster kunderne med den nye bank-model.
For en enlig lønmodtagerkunde uden lån eller opsparing bliver det cirka 300 kroner dyrere om året at være kunde i Danske Bank.
I samme ombæring sløjfer Danske Bank muligheden for at have en personlig rådgiver for de mindre og mellemstore kunder.
/ritzau/