Grænsehandel til Danmarks fordel

Tyskere, svenskere og andre udlændinge handler mere i Danmark end danskerne handler i udlandet. Det viser en ny rapport fra Skatteministeriet.

Tyskere, svenskere og andre udlændinge handler mere i Danmark end danskerne handler i udlandet. Det viser en ny rapport fra Skatteministeriet. (Foto: © Holger Madsen- DR)

Danmark har fordel af grænsehandel.

Tyskere, svenskere og andre udlændinge handler nemlig for et større beløb i Danmark, end danskerne handler for i udlandet.

Det viser en ny grænsehandels-rapport fra Skatteministeriet.

En stigning på en milliard

I år ventes danskernes grænsehandel at være på omkring 10,5 milliarder kroner. Og det svarer til en stigning på en milliard i forhold til året før.

Omkring halvdelen af danskernes grænsehandel foregår i tyske grænsebutikker.

Rapporten understreger også, at prisforskelle mellem danske og eksempelvis tyske varer ikke kun skyldes forskelle på afgifter.

Når man tager hensyn til forskelle i moms og afgifter, er priserne i for eksempel Tyskland meget lavere end i Danmark.

Det tyder på manglende konkurrence i dagligvare-branchen i Danmark, står der i rapporten.