Årets Roskilde Festival blev for alvor skudt i gang søndag aften.
Præcis klokken 18.00 rev festivalen nemlig de grønne presenninger ned, som de sidste mange timer havde adskilt de flere tusinder af festglade deltagere og det forjættede musikalske land på den anden side.
Kampen om de bedste lejrpladser blev traditionen tro et kapløb, som næsten ville have gjort Usain Bolt stolt.
I løbet af få minutter var de første telte allerede slået op, og de mere eller mindre gode pladser blev fejret med øl af flere af deltagerne.
Roskilde Festival løber til og med næste søndag, og musikken begynder for alvor på torsdag, hvor selve festivalpladsen åbner.
Se de vilde kapløb i videoen øverst i artiklen.