Det var ikke en af den slags afslutninger, der gav ro i sindet. Faktisk skete det modsatte, da sæson to af 'Broen' sluttede søndag aften på DR1.
Godt nok forhindrede de to hovedpersoner, Martin Rohde og Saga Norén, en dødelig virus i at dræbe EU's miljøministre. Og godt nok fik den skurkagtige forskningschef Gertrud sit endeligt.
Men hvem, der dræbte hende - og hvem den egentlige bagmand var - blev ikke afsløret.
Det betyder dog ikke det store for hverken Ekstra Bladet eller Politikens anmeldere, der giver henholdsvis fire stjerner og fem hjerter til den dansk-svenske serie.
- Fremragende spænding lige frem til det sidste. Og med interessante tvist i plottet hele vejen igennem, skriver Politikens tv-redaktør, Henrik Palle.
En lidt flad fornemmelseEkstra Bladets anmelder Henrik Queitsch ærgrer sig i sin anmeldelse over, at bagmanden aldrig bliver fanget.
- Det er ærlig talt en lidt flad fornemmelse, at man ikke får afsløret den egentlige bagmand, men åbenbart må vente til tredje sæson med at få afløb for nysgerrigheden, skriver han.
Alligevel er han tilfreds med serien.
- Det lykkedes i det hele taget 'Broen II' gennem samtlige 10 afsnit at holde et højt spændingsniveau med et sindrigt plot, der blev ved med at udvikle sig i nye uforudsigelige retninger, skriver han.
Ulykkelig slutning for Kim BodniaDen dansk-svenske serie sluttede heller ikke lykkeligt for seriens hovedpersoner Saga Norén og Martin Rohde.
I seriens sidste scenen blev Kim Bodnias karakter, Martin Rohde, kørt væk i en politibil, anholdt for mordet på manden, der slog hans søn ihjel i første sæson.
Tilbage stod Saga Norén med det regnvåde hår klistret mod ansigtet - hun havde netop sendt sin eneste ven i fængsel.
Netop de to komplekse hovedkarakterer i serien er en stor del af Broen II's succes, mener Henrik Queitsch.
- Fortællingen blev båret op af de to hovedkarakterer - fremragende spillet af Sofia Helin og Kim Bodnia - der både blev ved med at udvikle sig som personer og samtidig opretholdt en konstant fascinerende intern dynamik inklusive raslende skeletter i skabene, skriver Henrik Quietsch.
Bundsolidt arbejde
Også Henrik Palle er begejstret for de to hovedpersoner. Han skriver i sin anmeldelse, at seriens virkelige omdrejningspunkt er de to karakterer personlige kampe for henholdsvis at udvikle empati og at vikle sig ud af sit personlige mørke.
- Kim Bodnia leverede fra start til slut bundsolidt arbejde, og det samme kan siges om Sofie Helin, hvis figur måske var den mest krævende, fordi karakteren kom i så voldsom en personlig udvikling i anden halvdel af forløbet, skriver han i Politiken.