Festsalen på Nationalmuseet i København fyldes hurtigt af gamle frihedskæmpere i det stiveste puds, historikere, politikere og pressen.
- Ja, her må man møde op! siger næstformanden i Foreningen Frihedsmuseets Venner, Reidar Darre, og sætter sig på en af de forreste rækker.
Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard, ankommer og sætter sig straks klar på rækken lige foran. For ja, her må man møde op, synes mange at tænke, til konferencen om noget så debatteret som Frihedsmuseets fremtid.
To fronter i kampen om Frihedsmuseets fremtid
Siden en brand hærgede Frihedsmuseet på Esplanaden i København natten til den 28. april, har en voldsom debat bølget frem og tilbage.
Branden har nemlig åbnet for at lave en ny udstilling på Frihedsmuseet, men skal museet udelukkende have fokus på den danske frihedskamp - eller er man nødt til at udvide fortællingen, så også yngre generationer forstår hvad modstandskampen opstod af og hvilke konsekvenser den fik?
Nationalmuseets ledelse ønsker det sidste - at udvide fortællingen. Den holdning bakkes op af blandt andet Kulturminister Marianne Jelved, Konservatives formand Lars Barfoed og historiker og chefredaktør på Politiken, Bo Lidegaard, som er en af oplægsholderne på dagens konference.
- Vi skal ikke spises af med en idylliseret, heroisk forklaring om, hvem der havde ret og hvem der tog fejl. Museet skal stille spørgsmål, og det kræver, at man fortæller om konteksten, siger Bo Lidegaard indtrængende på talerstolen på Nationalmuseet.
I den anden lejr er blandt andet frihedskæmperne, Dansk Folkepartis værdiordfører Pia Kjærsgaard og Bent Blüdnikow, historiker og journalist ved Berlingske. Blüdnikow taler for dem alle, når han på talerstolen på konferencen siger, at Frihedsmuseet skal handle udelukkende om frihedskæmperne, for alle de andre historier om besættelsen må besøgende selv finde frem til:
- Unge mennesker, der går ind på et museum, vil øjeblikkeligt kunne downloade de ting, de vil have svar på. Man behøver ikke plaske det her lille museum til i sidevinkler.
Salens største bifald til veteran
- Halløj, Mogens!! råber en kvinde. To ældre herrer med Frihedskæmperarmbåndet om venstre arm guides ind på stolerækken til kvinden, som byder dem velkommen med et smil.
Mange tidligere modstandsfolk er mødt op på Nationalmuseet - en af dem er Jens Ege, formand for Danske Veteraner 1940-45.
I blåt jakkesæt og frihedskæmper-armbånd indtager han nu talerstolen for med glød i stemmen at understrege, at fokus på Frihedsmuseet fortsat skal være på frihedskampen. Han og andre tidligere modstandsfolk frygter nemlig, at historien om modstandskampen forsvinder, hvis historien bredes ud:
- Vi skal have et museum for den danske frihedskamp, og det skal alene afspejle frihedskampen og de mennesker, som gjorde en indsats for Danmark, siger Jens Ege fra talerstolen - og høster dagens hidtil største bifald.
Nationalmuseet vil inddrage brugerne
9 debattører, deriblandt Nationalmuseets og Frihedsmuseets ledelse, frihedskæmpernes repræsentant Jens Ege og historikere fra flere universiteter sidder i spot-lysene. Salen er indbudt til debat, og Pia Kjærsgaard vifter insisterende med armen, endnu inden ordstyreren har ridset spillereglerne op.
For hun brænder, som så mange andre, for museet for heltene, understreger hun, da hun får mikrofonen.
Og hun taler ikke som politiker, men som privatpersonen Pia Kjærsgaard, som har besøgt Frihedsmuseet mange gange, fortæller hun, inden hun spørger museumsledelsen, hvordan de vil tage hensyn til ønskerne fra frihedskæmperne og deres pårørende.
Per Kristian Madsen, direktør på Nationalmuseet, svarer:
- Vi har en god tradition på Nationalmuseet for at føre en løbende samtale med dem, som især er interesserede og vidende, og det vil også ske i dette tilfælde. For eksempel har vi en god tradition for at indbyde brugere til at give deres besyv med om, hvordan de gerne vil opleve museet. En del af vores indgroede praksis er at føre sådan en samtale.
Nyt museum skal ramme bredere
Ifølge museumschef Lene Floris er dagens konference blot første fase i processen om, hvordan Frihedsmuseet skal se ud i fremtiden.
- Vi lytter alt hvad vi kan i dag, og de gode ideer, vi synes skal ind i den kommende udstilling, vil vi bringe med os. I dag er der også værdipolitiske toner, og det er jo bare godt, at historien er så vigtig, at alle gerne vil på banen og udtale sig.
Der er store ambitioner for det nye museum, fortæller Lene Floris, for det skal ikke kun henvende sig til turister og skolelever som i dag, men til den brede danske befolkning:
- Vi vil i den kommen tid også invitere andre debattører ind i workshops - for eksempel folkeskolen og unge mennesker, for vi vil gerne have kontakt til den brede danske befolkning, fortæller museumschefen.