En kold søndag i starten af april trodsede detektorfører Jesper Janke Hansen de isnende haglbyger længe nok til at sætte spaden i jorden det rigtige sted og gøre sit livs fund. En unik fingerring fra Middelalderen, i går kaldet "overordentligt sjælden" af Skanderborg Museum.
Mellem muldvarpeskud og visne strå, lige under overfladen, lå den og glimtede, som var den lige tabt.
- Haglbygerne tordner ned og skriger: gå nu hjem! Men vi bliver ved, fordi vi er bidt af det. Jeg får et godt signal på metaldetektoren, jeg kigger på displayet og kan se, at det er noget jeg skal grave på. Jeg sætter spaden i og vender jorden rundt, sætter mig på hug, og så ligger det der bare: Fundet. Jeg falder bogstaveligt talt på halen og tænker "hold da kæft!" Jeg tager den op, råber og pifter til de andre gennem vinden, og de kommer løbende over, fortæller Jesper Janke Hansen begejstret.
Ringen har inskription med navnene på Hellig Tre Konger, og der er kun fundet 6 andre af den type. Ifølge museumsinspektør Ejvind Hertz på Skanderborg Museum, hvor ringen er indleveret, er ringen helt unik og rager op over alle de andre fund.
Fundet er endnu et i rækken af sjældenheder og unika gravet frem af amatørarkæologer, og når museer som Nationalmuseet, Skanderborg Museum og Odense Bys Museer fortæller og forsker i Danmarkshistorie, har detektorførerne leveret genstandene, som ændrer historien.
Amatører fodrer forskningen
Mange af de mest betydningsfulde fund i Nationalmuseets omfattende samlinger, for eksempel mosefundene, er gjort af landmænd, tørvegravere og detektorførere, fortæller museumsinspektør Peter Vang Petersen fra Nationalmuseet.
- Detektorerne er helt klart det vigtigste redskab siden arkæologernes graveske. Det er virkelig et redskab, der har ændret perspektivet. Detektorførernes fund betyder, at vi nu får et indtryk af hvordan bebyggelserne har været, hvordan handelen er foregået, hvilke lande man har været i kontakt med og hvad man har troet på.
Åbner et vindue til tankerne
For nylig fandt en detektorfører en valkyriefigur fra Vikingetiden, som giver forskerne værdifuld information om tanker og tro.
Det er den første tredimensionelle valkyriefigur, en slags Vikingetidens engel, hvis opgave var at at bringe de faldne krigere til Odin i Valhalla.
- Det er et fund, som på en helt anden måde viser hvordan man i vikingetiden forestiller sig engle. Dét kan man ikke se ud af potteskår og stolpehuller, som er det arkæologerne ofte finder. Der er åbnet et vindue ind til tro og tanke hos forfædrene, som vi ellers ikke har haft. Der kommer meget materiale frem med detektor, som vi slet ikke troede var der.
Var "Fandens djævelskab"
I dag arbejder museerne og detektorførerne sammen, men i 1970'erne og 80'erne, hvor detektorerne kom frem, blev de kaldt for "Fandens djævelskab". Man var nemlig bange for, at den danske muld ville blive rippet for genstande, fortæller museumsinspektør på Skanderborg Museum, Ejvind Hertz.
Men i dag har museet en fast stab af op mod 15 frivillige detektorførere, som er meget værdsat.
- For bare 10 år siden havde vi slet ikke kendskab til de områder, hvor man nu finder metaller - det har vi i dag på grund af detektorfolkene. De har fundet lokaliteter, som har været markedspladser gennem århundrede. Antallet af genstande i vores samlinger har detektorfolkene suppleret med cirka en tredjedel.
Odenses historie skal skrives om
Amatørernes fund leverer altså ikke kun enekelte genstande til forskningen, men hele pladser.
I september 2012 fandt to amatørarkæologer en enorm plads på cirka to kvadratkilometer, der er forløberen for byen Odense. Fundet gør byen langt ældre end man hidtil har troet, og netop i aftes holdt Museumsinspektør Mogens Bo Henriksen fra Odense Bys Museer oplæg om denne forløber til Odense. Ifølge ham er detektorfolkene uundværlige i forskningen:
- Jeg har selv skrevet flere artikler om resultater på de fund, de har gjort. Detektorfolkene skriver helt nye aspekter i Danmarkshistorien om sen jernalder, Vikingetid og Middelalder. Optakten til Odense bys historie skrives om, og vi er nødt til at se på byen som en større helhed: den er meget større, end det vi hidtil har kendt til fra Vikingetiden. De nye fund er nemlig fra yngre germansk jernalder og frem.
Suset i marken
Så kunne man spørge sig selv, hvorfor museerne ikke selv er ude og søge på markerne. Men det er simpelthen for tidskrævende, fortæller museumsinspektør Ejvind Hertz fra Skanderborg Museum, og derfor er der ikke råd til det.
For Jesper Janke Hansen, som netop er blevet kendt i detektorkredsene som ham, der fandt Hellig Tre Konger-ringen, handler timerne i marken om suset og respekten:
- Det svarer til, når en lystfisker får en kæmpe laks på krogen, eller når en fodboldspiller scorer det perfekte mål. Jeg glæder mig til at trække mine børn hen til montren på museet og sige "se hvad far har fundet". Det handler ikke om tingens værdi, men at jeg fandt noget, der er unikt. Jeg jagtede en ukendt ting - nu lykkedes det endelig, og man står med det i hånden. Det giver respekt - alle de andre, som er med i de her fora vil vide, at det var mig, der fandt den ring, og der vil blive refereret til den igen og igen.
Amatørernes unikke skatte
Dec '12: Valkyriefigur, Sydvestfyn. Giver ny viden om tanke og tro i Vikingetiden. Finder: Morten Skovsby.
Jan '12: Blyamulet på Ærø. Inskription kaster nyt lys over middelalderens forestillingsverden. Finder: amatørarkæolog Glenn Abramsson.
Sept '12: En boplads, forløberen til Odense by. Fundet skriver byens historie om. Findere: Benny Pennerup og Brian Bechmann.
Sept/okt '12: Unikt relikviekors af sølv, Bornholm. Finder: Kim Lund-Hansen
Okt '12: Stor møntskat med arabiske mønter, Bornholm. Beviser at Bornholm var en ligeværdig part i vikingernes handel mod øst. Finder: Klaus Thorsen
Okt 2012: En stor møntskat på Møn fra 1500-tallet, indeholder nogle meget sjældne mønter. Finder: Loke Ried.
Se Kulturstyrelsens top 10 over årets fund 2012.