Mellem en tredjedel og op mod halvdelen af musikerne i de danske symfoniorkestre, er udlændinge. Det viser en undersøgelse, som dr.dk/kultur har lavet.
Ifølge flere fagfolk skyldes de mange udenlandske musikere, der bliver ansat i danske orkestre blandt andet, at fødekæden i det danske musikmiljø er for dårlig. Ansøgerne til konservatorierne har ikke samme niveau som tidligere.
- Konservatorierne tager alt, hvad der er af talent ind. Men for 20 år siden var det sværere at komme ind på konservatorierne, end det er i dag. Eksempelvis er træblæsere meget under pres. Der er ikke ansøgere nok til konservatorierne i dag, siger Palle Kjeldgaard, ordførende i landsdelsorkestrenes forening og musikchef i Aarhus Symfoniorkester, til dr.dk/kultur.
- Der er krise i musikundervisningen
Tidligere professor i musikpædagogik, Inge Marstal, mener, at problemet ligger længere tilbage i musikmiljøets fødekæde end konservatorierne - faktisk helt tilbage i folkeskolen, hvor der er tale om en regulær krise i musikundervisningen.
Her er musikundervisningen gennem årene blevet nedprioriteret, og det gør, at talentmassen, der skal ryge videre i systemet, daler, siger hun:
- Det er et stort problem, at danske børn ikke modtager kvalificeret musikundervisning. Skal man sikre en ordentlig fødekæde inden for musikmiljøet, skal der sættes ind allerede fra de mindste klasser, så eleverne kan blive nysgerrige på instrumenter og måske begynde på musikskoler, siger hun til dr.dk/kultur.
Under halvdelen af danske skoleelever bliver undervist af uddannede musiklærere, og det er i dag kun muligt at få musik på linjefag på seminarier i fire byer i Danmark - alle andre steder er faget nedlagt.
- Rekrutteringsgrundlaget er mindreOgså Palle Kjeldgaard mener, at problemet med de danske musikeres kvalitetsniveau sker inden musikskoleeleverne når til konservatoriet.
Og de to bakkes op af en omfattende rapport fra 2010 af professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Frede V. Nielsen, der konstaterer at antallet af musiktimer i folkeskolen er faldet, at halvdelen af landets folkeskoler ikke lever op til det anbefalede timetal for musik, at antallet af lærerstuderende med musik som linjefag er halveret siden 2007, at musikundervisningen på pædagoguddannelserne er faldet voldsomt, og cirka tre fjerdedele af danske gymnasieelever får ikke musik som alment dannelsesfag.
- Hvis man vil have mange til at være gode til at spille klassisk musik, så skal man se på, hvor mange, der havde en obo, klarinet eller en violin i hånden, da de var unge. Er der færre, der bliver introduceret til musik og de klassiske instrumenter, er rekrutteringsgrundlaget tilsvarende mindre, siger Palle Kjeldgaard.
Konservatorier og læreruddannelser skal samarbejde
Men spørger man rektor på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Bertel Krarup, er kvaliteten så høj som nogensinde før på konservatoriet.
Alligevel er han enig i, at fødekæden inden for musikmiljøet har forbedringspotentiale.
- Den klassiske musik er jo ofte mere eller mindre fraværende. Og det er jo blandt andet der, vi skal have nogle til at tænde og få lyst til at gå videre i musikskole og på MGK (musikalsk grundkursus, red.). Der er elementer af den art i fødekæden, som bestemt godt kunne forbedres, siger han til dr.dk/kultur.
Hvad kan man gøre?
For at komme problemet til livs, foreslår Inge Marstal, at konservatorierne og læreruddannelserne begynder at samarbejde om uddannelse af musiklærerne i folkeskolen.
- Man bør indgå et uddannelsesfællesskab. Det er den eneste vej frem. Vi bliver nødt til at samarbejde på tværs af institutionsgrænser, siger hun.
Og dén idé er rektor Bertel Krarup begejstret for.
- Du kan tro, jeg er enig. Som det er nu, kan du jo blive lærer i folkeskolen i musik med en musikandel i din uddannelse, der er forsvindende lille. Og der giver jo nogle problemer, så der vil vi meget gerne etablere et samarbejde, siger han.
S: Mere musik i folkeskolerne
Også på Christiansborg vil man gå ind og se på, hvad man kan gøre for at styrke den klassiske musiks fødekæde.
Kulturordfører for Socialdemokraterne, Mogens Jensen, vil starte med at kigge på folkeskolernes musikundervisning.
- Jeg synes, vi skal gøre, hvad vi kan for at styrke musikundervisningen i folkeskolen. Det håber jeg også, at der bliver mulighed for at gøre i forbindelse med regeringens folkeskoleløft, hvor der er fokus på at give flere timer til praktiske musiske fag i 3-6. klasse. Og der kunne måske også være grundlag for at sætte fokus på, hvordan du styrker musikundervisning i læreruddannelsen, siger han til dr.dk/kultur.
Han bakkes op af SF's kulturordfører Ole Sohn.
- Jeg vil opfordre ministerierne og uddannelsessteder til at sætte sig sammen og se på, hvordan vi kan gøre uddannelserne bedre, så vi kan styrke fødekæden til den klassiske musik.