Allers nye whistleblower-ordning, der skal sætte en stopper for skandaler med lækkede kendte danskeres fortrolige kreditkortoplysninger, begejstrer ikke Mark Ørsten, professor i journalistik ved Roskilde Universitetscenter.
En af de fem stramninger, som Aller har gennemført, er, at medarbejderne nu uden frygt for at blive fyret kan gå direkte til topledelsen i Aller, hvis de har mistanke om urent trav i mediehuset.
- Der har vi det første problem. Topledelsens troværdighed er ikke i top, da det stadig er uafklaret, hvor involveret de har været i sagen. Per Ingdal (tidligere udgiverdirektør i Aller, red.) har ikke udtalt sig, og Allers egen redegørelse var stærkt utilstrækkelig om den del af sagen. Så jeg tror ikke, Allers topledelse har den tillid, der skal til, for at medarbejderne vil henvende sig til dem, siger Mark Ørsten.
Retslig afklaring om ledelsens ansvar er nødvendig
Mark Ørsten mener først, at topledelsen i Aller vil fremstå troværdigt, når en retssag er tilendebragt, og ledelsens rolle er fuldstændig afklaret. For at sikre medarbejdernes tillid, så mener han, at ledelsen i stedet burde hyre en uafhængig ombudsmand uden for Aller, som medarbejderne kan gå til.
Desuden har Aller også iværksat andre tiltag, som skal sikre, at lignende skandaler ikke kommer til at ske fremover. Blandt andet har Allers såkaldte code of conduct, der er et etisk regelsæt, blevet strammet. Det betyder, at Se og Hør vil bringe færre paparazzibilleder og lave færre historier, hvor de kendte ikke selv kommer til orde.
Det bliver dog væsentligt bedre modtaget af Mark Ørsten, der mener, Aller udelukkende gør det på grund af et folkeligt og politisk pres - og ikke af egen fri vilje.
- De tiltag har en større chance for at virke. Se og Hør har mistet 10 til 15 procent af salget på grund af skandalen, så mange læsere er bekymret for over det her. Læserne vil få det, de gerne vil have, hvor Se og Hør kommer tilbage til den hyggelige form for sladder, hvor der er større samspil mellem de kendte og mediet, siger Mark Ørsten.
Dog vil en af de væsentligste journalistiske udfordringer for Se og Hør også blive, hvordan bladet fremover vil kunne løse danskernes behov for kendisjournalistik, uden det bliver for tamt, mener Mark Ørsten.
Se og Hør vil holde løfterne denne gang
Det er ikke første gang, at Aller og sladderbladet har lovet bod og bedring. Da prinsesse Diana omkom i en bilulykke i Paris i 1997, lovede Se og Hør, at det var slut med paparazzibilleder. Men der gik ikke mange måneder, før der igen var grynede billeder i ugebladet.
Denne gang tror Mark Ørsten dog, at løfterne vil blive holdt.
- De vil blive nødt til at holde det denne gang. Sagen med Diana blev hurtigt betragtet som en engelsk sag, og der kom begyndte at komme andre teorier om, hvorfor ulykken skete. Det her udspringer fra en dansk sag, og Se og Hør har deres eget image på spil, og der er større politisk fokus, så de er tvunget til at gøre det.
Mener du så, at det vil forhindre en lignende skandale fremover?
- Politikernes og offentlighedens opmærksomhed hindrer det lige nu. Hvad angår fremtiden, vil det være et spørgsmål om, hvor lang tid sagen har offentlighedens interesse, siger Mark Ørsten.
Chefredaktør har tillid til whistleblower-ordning
Niels Pinborg, der er chefredaktør på Se og Hør, mener dog ikke, der er noget problem i whistleblower-ordningen. Han fortæller, at medarbejdernes tip er anonyme og bliver sendt til en revisor og Aller Holdings økonomidirektør og dermed ikke til underselskabet Aller Media.
Alligevel mener Mark Ørsten stadig, at ordningen har væsentlige svagheder.
- Der er stadig bedre måder at gøre det på for at sikre et armslængdeprincip. Whitleblower-ordningen foregår stadig in-house, og det er problematisk, fordi ledelsen i Aller Holding også har andre hensyn, siger Mark Ørsten.
Artiklen er kl. 14.10 opdateret med udtalelse fra Niels Pinborg og opfølgende citat fra Mark Ørsten.