Op mod seks år bag tremmer.
Det kan Se og Hør-sagen i værste fald betyde for de to chefredaktører, der har styret ugebladet i den periode, forbrydelserne skulle have fundet sted - Henrik Qvortrup og Kim Henningsen.
Det fortæller mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Situationen for nuværende chefredaktør Niels Pinborg er mere uvis, da han først trådte til i 2013. Den påståede overvågning skulle have fundet sted fra 2008 til 2012.
Skal have vidst, hvad der foregik
Årsagen til de meget lange straffe er ifølge Oluf Jørgensen, at chefredaktørerne kan dømmes efter straffelovens paragraf 263, der handler om adgange til informationssystemer.
Sagen drejer sig netop om, at Se og Hør angiveligt har betalt en ansat i datavirksomheden Nets for oplysninger om kendtes bankkonto-detaljer.
- En eventuel straffesag vil primært handle om den ansatte i Nets, men hvis folk hos Se og Hør kendte til udleveringen af oplysninger, kan de straffes som medskyldige.
- Det er meget alvorligt at skaffe sig adgang til andres kreditkortoplysninger og desuden vil en chefredaktør med kendskab til det kunne straffes endnu hårdere end de enkelte journalister, fortæller Oluf Jørgensen.
Kan dømmes uanset vidende
Hvis Henrik Qvortrup og/eller Kim Henningsen skal kunne straffes under den strenge paragraf skal det altså kunne bevises, at de havde kendskab til betalingen for de fortrolige oplysninger.
Det kræves imidlertid ikke for at straffe dem for krænkelse af privatlivets fred.
- Ved publicering har chefredaktøren altid det øverste ansvar, selvom han ikke kender til det. Men der er vi nede i en helt andet type strafferamme, fortæller Oluf Jørgensen.
Også her skal det naturligvis først bevises, at udleveringen af de ulovlige oplysninger overhovedet har fundet sted.