Han er en modig mand, amerikaneren Darren Aronofsky - ikke fordi han udsender en tegneserieversion af sin nye film mens han er i gang med at indspille den, og dermed afslører hele handlingen, men fordi han kaster sig over et velkendt kapitel i Det gamle Testamente.
Blærer i kog
Intet kan bringe folks blærer i kog som religion - selvom vi alle fægter i blinde på det område og det jo netop hedder tro fordi det ikke er viden. Og når Aronofsky går i gang med at gendigte historien om Noahs Ark, be'r han om ballade.
Hverken Koranen eller Bibelens er noget man bare må pile ved.
Alt andet end en simpel ballademager
Men når man har læst Aronofskys og Ari Handels 'Noah' i tegneserieudgaven, er man ikke i tvivl om at Aronofsky er alt andet end en simpel ballademager. Han har fingrene nede i en historie, der snildt kan udråbes til en af historiens mest dystre fortællinger, men alligevel er endt som en hyggelig godnat-fortælling for alverdens børn.
Nedrige bussemand og dumme svin
Historien om Noahs Ark kan sagtens fortælles så alle kan sove trygt, for nu er alle de nedrige bussemand og dumme svin druknet, og tilbage er kun De gode. Men det er naturligvis ikke hele moralen. Hvad nu hvis vores skaber endnu engang bliver utilfreds med menneskene (hvilket der, hånden på hjertet, er god grund til at være når man ser sig lidt omkring) og beslutter sig for at drukne hele lortet?
Vorherres endlösung
Det er moderen til alle katastrofefilm. Og Aronofsky og Ari Handel går skridtet endnu længere og giver Noah en personlighed. I Bibelen er han en umælende håndlanger for Vorherres endlösung, men i Aronofskys og Handels version er han et tænkende menneske, en filosof, der er dybt optaget af at gøre Det Rigtige.
Det er ikke nemt når man har fået til opgave at redde et par eksemplarer af menneskeracen og lade resten drukne. Når Noah følger Skaberens logik må han konstatere, at mennesket vil gentage sine fejltagelser om og om igen.
Altså er det klogest at udrydde mennesket helt. Men hvis Noah drager de konklusioner, og hvis Noah overhovedet gør som Skaberen be'r ham om, begår han samtidig en stor ugerning, konstaterer Aronofsky og Handel.
Kompleksiten i at gøre Ondt og gøre Godt
Man kan være uenig i den logik eller ej. Og man kan holde fast i at Noahs Ark bare er hyggelig godnatlæsning om at Det gode altid vil sejre. Men Aronofsky og Handel får i hvert fald slået fast, at der gemmer sig betydeligt mere gods i historien om Noah, en voldsom allegori om menneskets vilkår og om den kompleksiten i at gøre Ondt og gøre Godt.
Gigantiske seks-armede engle
De har ikke placeret Noah i et klassisk Mellemøsten, men derimod i en eventyrverden, der hører hjemme i moderne Fantasy-litteratur, og som er befolket af gigantiske seks-armede engle og et kæmpe søuhyre. Det spøjse er at de fantasivæsner, som Tolkien ville være stolt af, er hentet fra netop Bibelen, fra beskrivelserne af sømonstret Leviathan og kæmperne Nephilim.
Potent og bombastisk stil
Aronofsky mener det altså helt igennem alvorligt når han sender Noah på et nyt og udvidet eventyr - uanset at han vælger at gøre det i to af den kulturelle verdens mindst ansete formater, tegneserien og blockbusteren. Der er ingen tvivl om at Aronofsky hele tiden har haft filmformatet som hovedmål, men i mellemtiden har han givet den canadiske tegner Niko Henrichon mulighed for at fortolke historien i sit eget serieunivers.
Det er ikke helt så flot og effektivt som i Henrichons gennembruds-album, 'Bagdads løver'. Men Henrichons potente og bombastiske stil får bestemt understreget hvor meget gods, der gemte sig i historien om Noah og hans ark.
Første del af 'Noa' er udkommet. Anden del kommer den 25. marts. Filmversionen - med Russell Crowe som Noa - får premiere den 4. april.