I aften spiller teater-trilogien 'The James Plays' for sidste gang på Edinburgh International Festival i Skotland.
Her spiller den danske skuespillerinde Sofie Gråbøl den danskfødte dronning Margrethe i tredje del af trilogien.
Skotsk uafhængighed
Sofie Gråbøl blev et kendt ansigt i Storbritanien, efter sin medvirken i tv-serien 'Forbrydelsen'.
I år udmundede denne internationale stjernestatus sig i en rolle i Rona Munros teaterstykke om de tre konger James den 1., 2. og 3.
Trilogien omhandler skotsk national identitet, hvilket i den grad må siges at være et aktuelt emne.
Skotland står nemlig inden længe over for en folkeafstemning om skotsk uafhængighed.
Den skotske identitet
- Rona Munro bruger denne her fremmede kvinde, eller udlænding, i beskrivelsen af Skotland til på en måde at beskrive skotterne, siger Sofie Gråbøl til P1 Morgen.
Ifølge Gråbøl er der mange steder i stykket, hvor Margrethes karakter bliver brugt til at definere, hvem skotterne er.
Også i den afsluttende monolog, som er den længste i skuespillerindens karriere, hvor hun meget direkte fortæller det skotske folk, hvordan de er.
Selvom det i aften er sidste aften i Edinburgh er Gråbøl dog ikke helt færdig med dronningerollen. 'The James Plays' rykker nemlig videre til London, hvor det kan ses på The National Theater fra den 10. september.
Du kan høre hele P1-interviewet med Sofie Gråbøl her: