Lydbogshjælp: Spørgsmål og svar

Find svar på de oftest stillede spørgsmål, om P4's lydbøger og podcasts

Hvorfor henter iTunes kun det første afsnit?

iTunes henter ikke hele lydbogen med det samme. Programmet henter kun det første afsnit af sig selv.

Du skal så efterfølgende bede iTunes om at hente resten. Ideen fra iTunes' side må være at man ikke skal belemres med en masse ventetid og spild af harddiskplads, hvis man alligevel ikke er interesseret i podcasten. Du skal altså bare bede iTunes om at hente resten af afsnittene.

Hvordan får man den seneste udgave af iTunes til at hente alle filer automatisk?

Hvis du har hentet installeret den nyeste version af iTunes, kan du få den til at hente lydbogsfilerne automatisk, som i den gamle.

1) Åbn iTunes

2) Vælg 'Podcasts' på rullegardinet i øverste venstre hjørne. 'Musik' er valgt som basisindstilling.

3) Vælg 'Liste' på menuen øverst i midten

4) Klik på den lille sorte pil til venstre for bogens titel

5) Klik på den nedadpegende pil, som er ud for bogens titel og vælg 'ja' når der kommer en boks op på skærmen.

Hvorfor siger min iPad eller iPhone at linket til iTunes er ugyldigt?

Linket til at hente bogen via iTunes virker kun på en computer, der har iTunes installeret. Det virker ikke på en iPad eller iPhone.

Følg i stedet nedenstående guide for at hente lydbogen til din mobiltelefon:

Sådan downloader du en lydbog direkte på din iPhone/iPad:

1) For at hente lydbogen skal du have appen "Podcast", som du finder i iTunes Store

3) Når app'en er hentet til telefonen, skal du klikke på 'Butik' i øverste venstre hjørne.

4) Tryk på 'søg' i nederste højre hjørne

5) Søg på lydbogens navn

6) Klik på den nedadpegende pil ud for lydbogen og derefter på den nedadpegende pil på det næste skærmbillede

7) Første afsnit af bogen ligger nu under 'Mine podcasts'. Klik på ikonet for bogen

8) Tryk på 'Tilføj gamle episoder'

9) Tryk på de tomme cirkler ud for kapitlerne, for at vælge dem du vil hente ned, og tryk på 'tilføj'

10) Nu kan du høre lydbogen, når du vil, på din iPhone eller iPad.

Sådan downloader du en lydbog direkte på din Android mobil og tablet:

1) Hent en podcast- eller nyhedslæserapp i Google Play:

Populære podcast-apps er:

BeyondPod:

Podkicker:

2) Søg på lydbogen i app'en

3) Tryk på 'hent'

Sådan downloader du en lydbog direkte på din Windows Phone:

1) For at abonnere på podcast, skal du have et podcast-program, som du kan hente i Marketplace, eksempelvis:

Podcast!:

2) Kopier XML-linket for den lydbog du vil hente ved at holde fingeren inde og vælge "kopier"

3) Åbn Podcast! og indsæt linket i "add podcast"

4) Tryk på "GO. Nu kan du se din podcast og tilføje den til dine favoritter.

Hvorfor mangler et af lydbogens afsnit i iTunes?

Når iTunes har hentet alle afsnittene i en lydbogs-podcast, kan det være der alligevel mangler et enkelt afsnit. Det kan ske, hvis nettet eller serveren har været overbelastet mens du har hentet filerne.

Du kan se, om der mangler afsnit i din lydbog, ved at klikke på trekanten ved siden af titlen på din podcast, så den folder sig ud til en liste over alle afsnittene.

Hvis der er et afsnit, som ikke er blevet hentet, vil der være en knap ud for afsnittets navn, hvor der står ”Hent”.

Klik på knappen for at hente det manglende afsnit.

Hvorfor skal man igennem alt det mas med iTunes – kan man ikke bare få et direkte link til lydfilerne?

Jo, det kan man godt. Udover podcast-muligheden, så tilbyder vi også at man kan hente lydbøgerne som mp3-filer.

Vi har tidligere haft mulighed for at zippe mp3-filerne, så du kun skulle hente to mp3-pakker. Det har vi desværre ikke mulighed for længere.

Til gengæld lover vi at pakke bøgerne i max 20 kapitler, så det er overskueligt at hente.

Se hvordan du gør her.