To meget forskellige politimænd arbejder sammen om jagten på en seriemorder med hang til det okkulte. Det har vi ligesom hørt før. Og når vi så kan tilføje at den ene af politimændene konstant læner sig op ad en skilsmisse, og at den anden lider af en svær grad af nihilisme efter at have mistet et barn, har vi nogenlunde samlet alle de mest brugte fortællekneb indenfor den moderne krimi.
Forfriskende selvstændigt
Alligevel er der nogen forfriskende selvstændigt ved den amerikanske tv-serie 'True Detective'. Det er der flere gode grunde til. Det er glimrende skuespilkræfter, der bærer serien, med de to erfarne Hollywood-stjerner Woody Harrelson og Matthew McCounaghey i hovedrollerne, men primært har filmholdet omkring instruktøren Cary Fukunaga formået at give serien sin helt egen stemning.
Omhyggeligt anrettede lig af prostitueredeDen fugtige varme fra Louisianas sumpe og skove sniger sig omkring de lurvede bordeller midt i ingenmandsland og de omhyggeligt anrettede lig af prostituerede, som en eller anden galning med forbindelse til Satan placerer på offentlige områder. Den stemning indfanger fotografen Adam Arkapaw smukt, ofte i elegant komponerede billeder, hvor man pludselig opdager, hvor smukt koreograferet det kan se ud, når to politimænd forlader den samme bil.
Afhørt af andre politifolk
Derudover har idémanden og forfatteren Nic Pizzolatto skabt en speciel struktur, der fortæller historien i to planer, primært historien som den fandt sted i Louisiana i 1995, og sekundært i brudstykker fra nutiden hvor de to betjente, Harrelsons Martin Hart og McCounagheys Rusty Cohle, bliver afhørt af andre politifolk. Det skaber en helt særlig dynamik, hvor vi på én gang er helt inde i den lurvede, dampende stemning omkring opklaringen for 18 år siden og samtidig får mulighed for at reflektere og komme på afstand af begivenhederne, når Cohle og Hart bliver afhørt.
Seriemorderens identitet
Det placerer samtidig spændingen et andet sted, end vi er vant til. Plottet i 'True Detective' sværmer ikke så meget om seriemorderens identitet. Det virker knap så vigtigt. Til gengæld bliver vi hele tiden holdt nysgerrige på, hvorfor Cohle og Hart bliver afhørt. Er sagen genåbnet? Er der nye spor? Eller handler det bare om, at sagsmappen blev ødelagt af en vandskade i forbindelse med en orkan, som vi får at vide? Og hvorfor har både Cohle og Hart forladt jobbet som politimænd? Og hvorfor er de ikke længere venner? Hvad skete der omkring anholdelsen af seriemorderen i 1995.
Et fejltrin fra naturens side
De spørgsmål får i det hele taget lov at sværme løs over vores hoveder gennem de første afsnit, der mest handler om at køre de to hovedpersoner og superstjerner i stilling. Det gamle slikfjæs, vaskebrædtmaven Matthew McCounaghey svæver videre på den succes, han har haft i filmene 'Killer Joe', 'Magic Mike' og 'Mud', og giver den hele armen som den mildt sagt sortseende Rusty Cohle. Han er overbevist om, at verden er bedre uden mennesket, som han småfilosofisk affærdiger som et fejltrin fra naturens side. Og med slaglinjen 'Man is the Cruelest Animal' ser det ikke ud som om, Nic Pizzolatto er helt uenig i den opfattelse.
Udenomsbollende familiefar
Woody Harrelsons mere lattermilde udenomsbollende familiefar, Martin Hart, er det positive modstykke til Rusty Cohle, den evigt sortmessende perfektionist. Men eftersom Hart bruger det meste af den tid, han tilbringer derhjemme med at skændes med sin kone, spillet af en tredje Hollywood-kendis, Michelle Monaghan, er der for så vidt ikke så meget optimisme at hente i Martin Hart. I modsætning til Rusty Cohle, der for længst har konkluderet, at han ikke har meget godt at bidrage til verden med, har Martin Hart endnu ikke fundet ud af, at han ikke bare lyver for sin kone, men også for sig selv.
Okkult installationskunst
I det hele taget er der ikke meget optimisme og lys at spore nogetsteds i den mørke og tungsindige 'True Detective'. Den beskriver en verden, hvor unge kvinder nemmest kommer videre i livet som prostituerede, og hvor verdens ondskab, i form af en seriemorder, på et eller andet tidspunkt manifesterer sig ved at udstille en dræbt og mishandlet glædespige i en form for okkult installationskunst. Og politifolkene, der skal opklare og arkivere den ondskab, er kæderygende alkoholbællende vrag, der enten ser apokalyptiske syner eller er deres smukke familie utro.
Et fabelagtigt par
Det er ikke i 'True Detective's univers, men derimod i seriens udseende, man skal hente optimisme. McCounaghey og Harrelson er et fabelagtigt par, selvom de begge er mere krimityper end de er mennesker, og selvom McCounagheys monotone messen er lidt for meget af det gode. Arkapaws billeder er smukke, selv i deres grynede mørke. Og frem for alt er det fantastisk, at man kan håndplukke de største klichéer indenfor krimiverdenen og give dem et ordentlig skud selvstændig tankegang og originalitet. Netop der er der sjældent meget optimisme at hente i 'True Detective'.
'True Detective' bliver sendt på streamingtjenesten HBO Nordic fra den 13. januar. Anmeldelsen er skrevet på baggrund af de tre første afsnit.