Kinas førende filmfestival for uafhængige film 'The Beijing Independent Film Festival' blev lørdag lukket ned af de kinesiske myndigheder.
Hændelsen har skabt bekymring om statslige overgreb på civilsamfundet og ytringsfriheden.
Det skriver avisen The Guardian på deres hjemmeside.
Arrangører tilbageholdt af politiet
Kinesiske autoriteter har slukket for elektriciteten, det sted hvor festivalen 'The Beijing Independent Film Festival' skulle afholdes og konfiskeret dokumenter fra festivalens arrangørers kontorer.
Ifølge lederne af festivalen er tre arrangører blevet tilbageholdt af politiet i omkring fem timer. Her er de er blevet tvunget til at underskrive dokumenter, hvori de lover ikke at afholde filmfestivalen.
Angreb på ytringsfriheden
Selvom der stort set hvert år har været problemer med officiel indblanding, er det dog første gang i festivalens 11 års levetid, at den er blevet standset helt.
Hændelsen er ikke enestående, da autoriteter i løbet af i år blandt andet har arresteret kritikere for at "sprede rygter" på nettet og tvunget kinesiske journalister til ikke at lægge deres artikler på nettet, sociale medier eller dele dem med udenlandske medier.