Man ser kun Vladimir Putins portræt på væggen et enkelt sted, men der er ikke meget tvivl om at Andreï Zviagintsevs 'Leviathan' handler om den russiske præsident og hans bud på et moderne Rusland.
Undervejs er en lille håndfuld russere på picnic et sted i stenlandskabet ved Barentshavet, hvor filmen foregår. Mændene deler en flaske vodka og har bogstavelig talt bundet den i løbet af 5 sekunder, hvorefter de går i gang med at skyde til måls, først efter flasker, derefter efter portrætter af Lenin, Stalin, Brezhnev, Gorbatjov osv.
En slesk præst
'Har du ikke noget mere nyligt?' spørger en af de småstive skytter. 'Nej', svarer manden, der har leveret portrætterne. 'Der skal lige gå nogle år. Der skal være et historisk perspektiv'. Det kunne være Boris Jeltsin, han hentydede til, men det kunne også være en anden.
På et tidspunkt bliver pigegruppen Pussy Riot arresteret på en tv-skærm. Og da en slesk præst flere gange dukker op undervejs i filmen, uden at spille nogen rolle for handlingen, kun for at give sit bud på et nutidigt Rusland, hvor kirken og stormagten Rusland er én og samme ting, er der ikke meget tvivl om at det er Putins Rusland, det hele handler om.
Kulden ved Barentshavet
Kernen i 'Leviathan', de er Cannes-festivalen næstsidste konkurrencefilm, er håndværkeren Kolya, der bor med sin dreng og sin nye kone i kulden ved Barentshavet, hvor omgivelserne ligner Nordnorge eller det sydlige Grønland. Byens borgmester har udset sig Kolyas grund med udsigt til havet til et stort palæ, og borgmesteren ligger absolut ingen bånd på sig selv for at få fingre i Kolyas ejendom. Kolyas gamle soldaterkammerat, der er advokat i Moskva kommer for at hjælpe, og han har tilsyneladende rigeligt på borgmesteren til at forpurre hans planer.
Men så tager historien den første drejning.
Den smukke men triste kone
I den første halvdel er 'Leviathan' en fantastisk skildring af Kolya, hans smukke men triste kone, den amoralske borgmester og den flotte jurist fra Moskva. Vi lærer fire mennesker at kende i et sindrigt puslespil, hvor borgmesteren er et gennemført dumt svin, men hvor ingen af de øvrige ligefrem er dydsmønstre.
Historien kan bevæge sig i alle retninger og det hele sitrer i en suveræn blanding af komedie, thriller og menneskeligt drama.
Tykt og tydeligt
Derefter forlader Zviagintsev, der før har vundet førsteprisen i Venedig for sin 'The Return' (2003), desværre sine spændende figurer for i stedet at servere sit billede på Rusland så ingen kan være i tvivl om manglen på moral og medmenneskelighed.
Det er så tykt og tydeligt, at det næsten overdøver den fabelagtige historie Zviagintsev var i gang med, og som havde gjort ham til en oplagt kandidat til Den gyldne Palme.
Et grumt billede af Rusland
Nu følger 'Leviathan' op på franske Michel Hazanavicius' 'The Search', der også tegnede et grumt billede af Rusland i krigen mod Tjetjenien. Og spørgsmål er om den new zealandske juryformand Jane Campion har lyst til at udråbe en vinder, der så tydeligt erklærer krig mod Putin.
Det er trods alt noget andet end da dokumentaristen Michael Moore fik Palmen for sit angreb på George W. Bush med 'Fahrenheit 9/11' i 2003. Og da Conchita Wurst vandt Melodi Grand Prix med adresse til Moskva.
Både Per Juul Carlsen og Maria Månson dækker filmfestivalen i Cannes på dr.dk og på Twitter. Følg dem på Twitter på @pjcarlsen og @mariamaanson