Familien er et af de efterhånden få steder i livet, der ikke handler om vores eget frie valg. Her har vi en flok mennesker, som vi er nødt til at holde ud.
Alligevel går familier igen og igen i stykker, bånd bliver brudt og forvandler sig til fjendskab.
Og selvom et brud kan føles som den eneste løsning, er det voldsomt at stå midt i det, når bruddet sker.
Blandt andet fordi familierelationen er en central del af, hvem vi er, siger psykolog og familieterapeut Camilla Carlsen Bechsgaard i Eksistens på P1.
Vi har brug for at høre til
- Det er jo den allerførste relation, vi overhovedet har. Den er så fundamental for udviklingen af identitet, personlig trivsel og tilknytning. Den er simpelthen grundlaget for alt det, der kommer bagefter.
- Vi mennesker eksisterer jo ikke alene. Vi har brug for at føle, at vi er i en sammenhæng, hvor vi bliver elsket, værdsat og anerkendt. Og familien giver os en fundamental følelse af at høre til et sted, siger Camilla Bechsgaard, der er medforfatter til bogen 'Familiefred med dine forældre'.
Derfor skal et brud med familien altid være en absolut sidste udvej, for når der ikke er mere kontakt, så er der heller ikke mulighed for udvikling, siger hun.
Terapi lærer os at sige fra
Hvis man så alligevel vælger den udvej, føles det som en eksistentiel afgrund, siger filosof Anders Fogh Jensen.
- Det er jo de relationer, som vi allermest regner med, at vi kan stole på. Og hvis selv de kan brydes, så åbner det for alvor for en eksistentiel ensomhed, siger han.
I dag er vi, ifølge filosoffen, blandt andet gennem individuel terapi, blevet så gode til at sætte fokus på vores egne behov, at vi faktisk kommer til at bryde med vigtige relationer.
- På længere sigt er det faktisk ikke vores ønske at sætte os selv igennem, selvom det er det, terapien lærer os, siger han.
Vi har brug for afhængigheden
Når familiebåndet løsner sig, oplever de fleste mennesker, at de hellere ville være selvstændigheden foruden.
For det er faktisk grundliggende vigtigt for mennesket, at være bundet op. At være afhængig og at andre afhænger af én.
- Det tror jeg, er en væsentlig del af meningen med livet. Når familien går i stykker, får man fornemmelsen af at være en fritsvævende satellit snarere end at være bundet op på andre, og det tror jeg i høj grad giver en følelse af ensomhed. Vi tror, vi har en bund i familien, men den bund afslører sig som en afgrund i det øjeblik, familien går i stykker, siger Anders Fogh Jensen.
Hør hele udsendelsen "Eksistens: Familiebrud er en eksistentiel afgrund" her