Kunstmuseet Aros i Aarhus er årets absolutte højdespringer blandt de 10 største museer i Danmark. Over en halv million har besøgt museet for at se Jorn-udstillingen og åbningen af Your Rainbow Panorama.
Kunstmuseet Louisiana i Humlebæk i Nordsjælland er stadig det mest besøgte museum med 629.000 gæster i 2010, men Aros haler kraftigt ind.
523.000 besøgte Aros, og det er en stigning på 136 procent fra 2010 til 2011, oplyser Danmarks Statistik.
Bob Dylan skaffede besøgende
Ny Carlsberg Glyptoket i København havde 421.000 gæster, mens 413.000 slog et smut forbi Nationalmuseet, Prinsens Palais.
Efter den store succes med Bob Dylan udstillingen i Statens Museum for Kunst i 2010 er besøgstallene tilbage på niveau for 2009 med omkring 330.000 besøgene.
I det hele taget gik danskerne meget mere på museum i 2011 end i året før. 13,3 millioner besøgte et museum, og det er en fremgang på 1,2 millioner.
Flere museer er med
Noget af fremgangen kan imidlertid forklares med, at der er kommet flere museer med i statistikken i 2011, oplyser Danmarks Statistik.
Besøgene på kunstmuseerne steg fra 2010 til 2011 samlet set med 14 procent og med 15 procent for de statsstøttede.
/Ritzau/