Når den danske pavillon under Venedigs Biennale til juni åbner, vil en indrammet tegneserie være en af pavillonens største attraktioner.
I tegneserien er en flok afroamerikanere i gang med at nakkeskyde den amerikanske præsident. Præsidentfruen er i færd med at give en afroamerikaner et blowjob. Og børn ligger døde hen på gulvet efter mødet med afroamerikanerne.
Tegneserien hedder: "Når niggerne overtager Amerika".
Det er den amerikanske tegneserieskaber Robert Crumb, der står bag den. Siden slutningen af 1960'erne, hvor han begyndte sin karriere som tegneserietegner har han været lige dele berømt og berygtet for sine satiriske tegneserier, der afskyr al politisk korrekthed og i stedet kræver ret til - flittigt - at tegne alt fra eksplicitte sexscener, narkoindtag, ligesom han helst bruger så anstødeligt sprog som muligt. I satirens navn vel at mærke.
Blev brugt af nynazistisk forening
Tiltrækker tegneserien sig lige så meget opmærksomhed i juni, som den gjorde, da den blev udgivet oprindelig i 1992, kommer det ikke til at gå stille for sig.
Dengang blev den lagt for had af en stor gruppe amerikanere, der ikke så den som en satirisk kommentar til racismen i USA, men i stedet som ren og skær racisme. Det gjorde en forening af nynazister i landet også. De valgte at udgive den i deres medlemsblad.
- De kunne åbenbart ikke se, at jeg i virkeligheden forsøgte at kommentere på racismen i USA. Men det er jo det, som satire handler om. At afsløre grinagtigheden og absurditeten i samfundet. Når folk tager ting alvorligt, så hindrer det dem i at se klart på noget, fortæller Robert Crumb til DR Kultur over telefonen fra Sydfrankrig, hvor han i dag bor.
- Man bliver nødt til at prikke til det og punktere det… og så gøre det på en måde, der får folk til at le af grinagtigheden i det. Men satire er ikke for alle. Det handler jo om ytringsfrihed, og ytringsfrihed kan være ømfindtligt.
Fritz the cat og Mr. Natural
Det er netop ytringsfrihed, som Robert Crumbs tegneserier i den danske pavillion på Venedig Biennalen forholder sig til.
Årets tema i den danske pavillion er "speech matters", som vil forsøge at vise, hvor komplekst et begreb ytringsfrihed er.
Foruden Robert Crumb deltager 17 andre kunstnere i den danske pavillon, heriblandt de to danskere Lillibeth Cuenca Rasmussen og Thomas Poulsen. Men Robert Crumb må siges at være pavillonens absolutte topnavn.
Gennem sin mere end 40 år lange karriere har Robert Crumb opnået international berømmelse med sine bizarre og ekstremt frigjorte og satiriske historier, som blev banebrydende i USA i slutningen af 1960'erne.
Blandt hans mest populære figurer er serien om Fritz the Cat og Mr. Natural, der er blevet kult verden over. I 1994 udkom den prisbelønnede dokumentarfilm om tegneserieskaberen "Crumb", der går tæt på hans liv.
Støtter op om Muhammed-tegningerne
Robert Crumb har tegnet i ytringsfrihedens navn siden starten af sin karriere. Det siger han selv. Dengang i slutningen af 60'erne og starten af 70'erne skabte hans tegneserier så meget furore, at flere butiksansatte blev arresteret, da de solgte dem, og i Storbritannien blev bøgerne konfiskeret af dronningens toldembedsmænd, når de ankom til landet.
Men Robert Crumb holder fast I retten til at udtrykke sig præcis, som man har lyst til i ytringsfrihedens og satirens navn. Det er også derfor, de danske Muhammed-tegninger ligger ham så meget på sinde.
- Mine tegneserier blev opfattet som racistiske uden at de var ment sådan. Kritikerne fangede ikke, at jeg I virkeligheden kommenterede og satirisede over racismen i USA. Så ytringsfrihed kan være utrolig touchy ligesom med Muhammed-tegningerne - som jeg støtter fuldkommen op omkring, siger han.
- Vi har ret til at tegne Muhammed lige præcis som vi ser ham. Hvis du bliver fornærmet, så er jeg ked af det, men så lad være med at se på tegningerne. Det giver dig ikke ret til at undertrykke eller straffe mig for at tegne det. Men det forstår de islamisme fundamentalister ikke. I et liberalt og åbent samfund, hvor der eksisterer ytringsfrihed, så har du ret til at sige, hvad du har lyst til så længe, at du ikke lyver eller bagvasker - du laver jo bare en satirisk tegning.
Har tegnet første mosebog
I 2009 udgav Robert Crumb sin egen tegnede udgave af første mosebog, og i visse højreradikale kristne dele af USA blev han kritiseret for at tegne Gud.
Men den form for kritik gør ikke indtryk på den amerikanske tegneserieskaber.
- Religiøse troende er ligesom politiske troende. Det er ligesom, da jeg arbejdede for en venstreorienteret avis - der var intet, jeg kunne gøre for at gøre de højreorienterede glade. De havde de her meget stærke og specifikke ting, de troede på, og medmindre, du tror på præcis det, som de gør, så kan de ikke lide, hvad jeg laver.
- Det er det samme med de kristne fundamentalister og religiøse fundamentalister generelt. Det er den måde, de er på. Narrowminded hillbillies…
"Jeg tænker ikke "Hurra", jeg vil såre nogen"
Enkelte gange føler Robert Crumb sig dog alligevel ramt af kritikken. Især på sine ældre dage.
- Når folk siger, at jeg er racistisk eller kvindefjendsk, så har jeg det jo ikke godt med mig selv. Når jeg begynder på en ny tegneseriestribe, tænker jeg jo ikke "hurra, det her kommer til at såre nogle mennesker". Det er ikke derfor, jeg tegner. Jeg vil ikke såre mennesker, og det er meget svært at forklare, men jeg bliver bare nødt til at tegne mine tegninger. Det er ikke noget, jeg kan forklare, måske vil en psykoanalytiker kunne forklare det bedre end mig, siger han.
- Men jeg fortryder alligevel ikke noget, jeg har tegnet. Jeg synes stadig ikke, jeg gjorde noget forkert. Selvom jeg godt selv kan få et jag af åh-åh, når jeg genser noget af det, jeg har lavet tidligere, som har gjort nogle mennesker rigtig rasende. Så kan jeg godt tænke, "det var godt nok friskt at tegne".
Den danske pavillion på Venedigs Biennale åbner 4. juni og varer frem til 27. novemeber.