Et eller andet lille dyr med bopæl i Toreby på Lolland gjorde et af sidste års store fund for arkæologerne. Og det har betydet, at Danmarkshistorien skal skrives om.
Det lille dyr havde slæbt en guldring ud gennem sin løngang; og det ledte arkæologerne på sporet af en grav, der lå tre meter dybt nede i den lollandske lerjord.
Her fandt man skelet OG gravudstyr fra en 7-10-årig dreng.
En barneprins
Drengens grav var udstyret med riddersporer i drengestørrelse og andet værdighedsudstyr. Og da drengen ikke engang var 10 år gammel kan han ikke have nået at tjene sine riddersporer ved personlige bedrifter.
Så den flotte begravelse må skyldes hans slægts anseelse.
Altså en lille - barneprins!!!
Fornemme slægter
Det tyder på, at fornemme slægter, og ikke skiftende fortjenstfulde høvdinge, som man før har troet, sad på magten i Danmark allerede dengang i de første par hundrede år efter Kristi fødsel.
Det fortæller museumsinspektør Anna-Elisabeth Jensen fra Falsters Minder i Nykøbing, i følge Ritzau