Viggo Mortensen på ny samfundskritisk cd

Den amerikanske skuespiller med danske rødder er med på ny cd-udgivelse, der leverer en skarp kritik af de amerikanske magthavere.

De fleste kender nok skuespilleren Viggo Mortensen - den amerikanske stjerne med danske rødder - kendt fra bl.a. Ringenes Herre og A history of Violence En af de ting viggo Mortensen aldrig har lagt skjul på er sit syn på det samfund, han er en del af. Og nu har Viggo Mortensen lige udgivet en cd i USA sammen med bandet Buckethead.

Albummet er en musikalsk hyldest til de grupper i et samfund, der stædigt holder fast i deres tro på det gode i mennesket, og dermed trodser det bedrageri og den grådighed, der kendetegner verdens imperier, skriver pladeselskabet bag.

'Intelligence Failure', hedder albummet, og her mixer Viggo Mortensen og Buckethead traditionelle melodier med originale kompositioner - og ikke mindst med udtalelser fra præsident Bush, Donald Rumsfeld og Condoleeza Rice, der alle får læst og påskrevet på cd'en.

Viggo Mortensen spiller i øvrigt klaver på 'Intelligent failure'.