Ørstedsparken er åben igen

Politiets teknikere er nu færdige med undersøgelserne på Hotel Jørgensen i København samt Ørstedsparken, der nu er åben for befolkningen igen.

Den formodede gerningsmand bag eksplosionen på Hotel Jørgensen fredag flygtede ind i Ørstedsparken, der indtil nu har været spærret af. Den er nu åben igen, oplyser politiet (Foto: © Uffe Weng, Scanpix)

Politiets teknikere er nu færdige med undersøgelserne på Hotel Jørgensen i København, hvor en person i går sprængte en bombe på et af toiletterne.

Den formodede gerningsmand flygtede ind i Ørstedsparken, der indtil nu har været spærret af.

Politiet oplyser til DR Nyheder, at parken netop er genåbnet.

Resultaterne af de tekniske undersøgelser kan af hensyn til efterforskningen endnu ikke offentliggøres, lyder det fra politiet.