Politiet har i dag offentliggjort nye overvågningsfoto, der angiveligt skal forestille de to mænd bag eksplosionsbranden på Østerbro i forgårs. MediaLinks:
Billederne viser især den ene af mændene meget tydeligt, og politiet er fuld af fortrøstning med hensyn til at finde frem til de mistænkte mænd ved hjælp af de nye foto.
Hvis man kender noget til personerne på billederne, kan man rette henvendelse til Københavns Politi på telefon 33 14 14 48.
Enkelte henvendelser
Efter offentliggørelsen i går af billeder, der var taget på Østerport Station, har politiet fået enkelte henvendelser om, hvem de to brandstiftere kan være.
Men ingen af dem gav umiddelbart politiet en afgørende håndsrækning i opklaringsarbejdet.
Ovevågningskameraer
Natten igennem har DSB derfor arbejdet på at hente billeder ud af sine overvågningskameraer i det s-tog mellem Hovedbanegården og Østerport, som de to mistænkte kørte med forud for branden.
Efterforskningsleder Henning Schou Kofod siger til Ritzau, at man derved har fundet de endnu bedre billeder, som netop er offentliggjort.
Der ledes stadig
Der ledes stadig efter overvågningsfoto.
- De stod af toget på Østerport Station, men de må jo også været stået på et sted, siger efterforskningsleder Svend Foldager til tv2.
Ved branden i solcentret på Nøjsomhedsvej blev der brugt så store mængder brandbar væske, at hele facaden blæste ud. Ved et lykketræf kom ingen til skade.