SAS-personalet fik ikke noget ud af de seneste dages arbejdsnedlæggelse - og i det hele taget trak sagen alt for langt ud, inden medarbejderne mandag formiddag meddelte, at de genoptager arbejdet.
Det siger DR's erhvervskorrespondent, Nina Munch-Perrin.
- I det hele taget har det her været et spil. Det er kommet meget videre, end det måske egentlig burde, for meget hurtigt burde parterne egentlig være nået frem til enighed, siger Nina-Munch Perrin.
Ifølge næstformanden for kabinepersonalets fagforening, CAU, var det især en mail, som SAS-ledelsen sendte til medarbejderne søndag, der påvirkede deres beslutning.
I mailen skrev SAS, at de ansatte senest klokken 12 mandag skulle tilkendegive, om de havde tænkt sig at møde på arbejde igen, ellers kunne de betragte sig selv som værende opsagt.
Hør hele hendes kommentar til sagen ved at klikke på videoen i toppen af artiklen.