Det lykkedes ikke for Noma at erobre titlen som verdens bedste restaurant for femte gang.
Køkkenchef og medejer af den nordiske stjernerestaurant, René Redzepi, blev forvist til tredjepladsen - efter at være blevet nummer et sidste år.
I stedet kom den spanske El Celler de Can Roca ind på førstepladsen i det, der betragtes som et uoffeicielt verdensmesterskab for restauranter.
Dansk Relæ nummer 45
Udover Noma blev der også plads på listen til Relæ, som endte som nummer 45. Samtidig vandt den danske restaurant en særpris for at være særligt bæredygtig.
Det er det britiske Restaurant Magazine, som hvert år offentliggør den kulinariske verdensrangliste, Worlds 50 Best Restaurants.
I sidste uge blev nr. 50 - 100 på den udvidede liste offentliggjort. Her kom to andre danske restauranter med på listen. Geranium blev nr. 51 og Amass nr. 66.
Her er listen over de 50 bedste restauranter.