Der bør indføres en grænse for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen i landets daginstitutioner.
Det er 89 procent af danskerne enige i, viser en repræsentativ undersøgelse foretaget af Epinion for DR Nyheder.
Når børn bliver afleveret i vuggestuer og børnehaver i dag, er der væsentligt færre voksne til at tage sig af dem, end der var for knap 30 år siden.
Siden 1986 er det blevet 58 procent flere børn pr. voksen i daginstitutionerne - hvis man udelukkende ser på den tid, hvor pædagogerne og medhjælperne er sammen med børnene og ikke ordner papirarbejde, holder pauser eller bruger tid på ledelse eller administration.
Det viser en beregning fra Bureau 2000, der er et uafhængigt analyse- og forskningsinstitut med speciale inden for børneområdet.
Flere børn pr. voksen
Udviklingen i daginstitutionerne har betydet, at hver enkelt voksen skal holde øje med langt flere børn.
I 1986 passede en voksen i en vuggestue i gennemsnit 4,1 barn, mens en voksen i dag skal holde styr på 6,5 af de små børn i dag.
Presset er steget med samme takt i børnehaverne. Her var der 7,5 børnehavebørn pr. voksen i 1986 og 11,8 i 2014, viser Bureau 2000's beregninger.
Samspil med voksne er vigtigt
Ifølge Charlotte Ringsmose, der er professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, er en ordentlig normering i daginstitutionerne helt central for børns trivsel, læring og udvikling.
Hun forklarer, at forskningen viser, at noget af det vigtigste i daginstitutionerne er relationen mellem børnene og de voksne.
- Men når man putter for mange små børn ind, forandrer pædagogens samspil med børnenes sig. De blive mere strikse og korte for hovedet, og det går udover børnenes sociale udvikling. Det kan betyde, at de får vanskeligheder med relationer, når de bliver større, siger hun og tilføjer:
- Det er altså mere kritisk end som så.
Normering og urin
Også Mogens Nygaard Christoffersen, der er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og har forsket i børn og unge de seneste 40 år, mener, at en god normering har betydning.
- Normeringerne betyder noget i sig selv for børnenes trivsel - også på længere sigt.
Han forklarer, at en undersøgelse fra Sverige dokumenterer, at man kan måle stress i børns urin, hvis en normering bliver forringet.
Og andre forsøg har vist, at hvis der helt tidligt i børns liv er en ordentlig pædagogisk indsats, klarer børnene sig bedre senere i livet.
- De har mindre risiko for at ende på overførselsindkomst og blive kriminelle og større chance for at få en uddannelse. Så økonomisk er der også en gevinst at hente, siger Mogens Nygaard Christoffersen.
Ekstra kroppe er ikke nok
Bedre normering alene gør dog ikke den store forskel, påpeger Charlotte Ringsmose:
- Det er ikke nok, at der bliver tilført nogle ekstra kroppe. De voksne skal være engagerede, og der skal være kvalitet i det samspil, der er mellem børnene og de voksne, hvis det skal gøre en stor forskel.
Senere i dag ventes regeringen at fremlægge sin børnepakke. Følg med her på dr.dk.
Hvis du har barn i en daginstitution, har du måske oplevet, at pædagogerne i dag har travlt.Mens pædagogerne løber stærkt, diskuterer politikerne, om der skal være en øvre grænse for, hvor mange børn hver enkelt pædagog skal passe - det findes nemlig ikke i dag.
Derfor vil vi meget gerne høre, hvordan du oplever normeringen i dit barns institution og dit bud på en løsning.
Lav derfor en video med din kommentar og læg den på DR Nyheders facebookside. Send den som mail på DRdinstemme@dr.dk eller brug hashtagget #DRdinstemme.
https://www.facebook.com/video.php?v=971401376243720