Et par tusinde personer kan ikke stemme ved det kommende folketingsvalg, fordi de på grund af et mentalt handicap har en værge, skriver Politiken.
Det skal beskytte dem mod fallit og økonomisk misbrug, men en følge af værgemålet er, at de mister stemmeretten.
Institut for Menneskerettigheder mener, at loven skal ændres, så personer under værgemål får stemmeretten tilbage, og det samme mener flere handikaporganisationer.
Man kan godt have en politisk holdning
- Selv om man ikke kan styre sin økonomi, kan man godt have politisk holdning. Det er trist, at vi nu skal have endnu et valg, hvor der er personer, som ikke kan stemme, siger ligebehandlingschef i Instituttet, Maria Ventegodt Liisberg.
Brugen af de vidtgående værgemål er stigende, skriver avisen. I 1997 blev der iværksat 48, mens tallet i 2009 var 199.
Herefter har det bølget frem og tilbage omkring 200 årligt, for sidste år at sætte rekord med 274, viser tal fra Domstolsstyrelsen.
Grundloven skal ændres
Det vides ikke præcist, hvor mange der er under det vidtgående værgemål, men Institut for Menneskerettigheder anslår, at det i alt drejer sig om et par tusinde.
Maria Ventegodt Liisberg siger, at nogle under vidtgående værgemål ikke er i stand til at stemme, men at tabet af stemmeretten er en krænkelse af menneskerettighederne, fordi det er vilkårligt.
Ifølge Justitsministeriet kan reglerne kun ændres ved at ændre grundloven, fordi paragraf 29 siger, at den som er 'umyndiggjort' ikke har stemmeret.
/ritzau/