Efter Breiviks terrorangreb i 2011 gennemførte Norges regering en undersøgelse af, hvad der gik galt - og hvad man kunne lære af det.
De anbefalinger blev studeret nøje i Danmark.
Men alligevel er mange af dem nu dukket op som erfaringer, der skal læres af efter terrorangrebet i København i februar. Det skriver Jyllands-Posten i dag.
Hvorfor havde Danmark ikke fået mere ud af de norske erfaringer?
Organisationer lærer for langsomt
Den norske rapport rettede en voldsom kritik mod landets myndigheder, da den udkom i 2012. I Danmark var både PET og Rigspolitiet meget optaget af den.
- Der er ingen tvivl om, at vi vil drage de erfaringer, som vi kan af det her, sagde Allan Nyring fra Rigspolitiets Nationale Beredskabs Enhed dengang til Ritzau.
Men knap tre år efter den norske evaluering viser den danske evaluering af terrorangrebet mod Krudttønden og Synagogen i København, at mange af de erfaringer aldrig blev omsat til praksis i det danske terrorberedskab.
Og det skyldes, at organisationer lærer for langsomt, mener Flemming Splidsboel, der er ekspert i efterretningstjenester ved Københavns Universitet.
- Overordnet må vi sige, at organisationer har svært ved at lære af egne fejl og af andres. Det sker gang på gang, at organisationer lærer for langsomt, forklarer han til DR Nyheder.
- Der er en træghed i den måde, vi tænker på. Vi har svært ved at forestille os, at situationen kan være meget anderledes, end den er i dag, og i hvilken retning, det vil gå, siger han.
- Det er ikke optimalt
En af de afgørende erfaringer fra Norge var politiets store behov for helikopterstøtte i eftersøgningen.
Men under terrrorangrebet i februar fik Københavns Politi aldrig støtte af Forsvaret. I stedet fik de hjælp af en lægehelikopter.
- Det er selvfølgelig ikke optimalt, konstaterer Flemming Splidsboel.
Derudover ved man fra de norske erfaringer, at det er afgørende at kunne rundsende store mængder af data som f.eks. et foto af den eftersøgte.
Det havde man heller ikke mulighed for i Danmark.
De tabte erfaringer overrasker
Og de mange 'tabte' erfaringer overrasker efterretningseksperten.
- Hvordan kan så væsentlige konklusioner falde ned i nogle sprækker og aldrig blive taget op? Der er her lavthængende frugter fra Norge, som man nemt kunne have høstet, siger Flemming Splidsboel til DR Nyheder.
Han understreger, at han ikke kender detaljerne i politiets overvejelser, og at han med sin viden ikke er i stand til at placere et ansvar.
Organisatorisk er der "fejlet"
Men at erfaringerne aldrig blev samlet op og oversat til dansk kan skyldes økonomiske overvejelser, at nogen vurderede de ikke passede i en dansk kontekst eller ren og skær "slendrian", vurderer efterretningseksperten.
- Med det beredskab og de planer, der lå, blev der lavet et rigtig fint politiarbejde i februar. Men fra et organisatorisk perspektiv, er der blevet fejlet, mener han.
Over for Jyllands-Posten ønsker PET ikke at svare på spørgsmål om de norske erfaringer, mens Rigspolitiets chefpolitiinspektør Jørn Aaby erkender, at "det kunne have været bedre".