DIN MENING: Er Folkemødet for alle?

Debatten, om hvem der bør have taletid til Folkemødet på Bornholm, raser.

Folkemødet på Bornholm er en fest for demokratiet og dialogen i Danmark. Men er alle velkomne. (Foto: © Lis Eilsøe, DR)

Politikere fra SF's Özlem Cekic til Venstres Bertel Haarder har stærke meninger om, at en række opsigtsvækkende talere er inviteret til Folkemødet på Bornholm.

Cekic omtaler de græske ultranationalister Gyldent Daggry som uvelkomne gæster til en fest, mens Bertel Haarder mener, at de vil misbruge Folkemødet.

Også invitationen til den kendte hollandske islamkritiker Geert Wilders har vakt opsigt, og flere er bekymrede for sikkerheden.

Trykkefrihedsselskabet, der står bag invitationen til Wilders, mener, at det vil være at gå terroristernes ærinde, hvis hans tale bliver aflyst, fordi folk er bange.

Men hvad mener du? Skal Folkemødet være for alle, eller strider invitationer til bl.a. Geert Wilders og Gyldent Daggry mod formålet ”at styrke demokratiet og dialogen i Danmark”?