KORT Tjek manglen på speciallæger tæt på dig

Hvor i landet er der flest ubesatte speciallægestillinger? Se tallene her.

Mindst 500 stillinger til speciallæger er ubesatte på landets sygehuse og hospitaler.

Det viser en rundspørge, DR Nyheder har foretaget blandt landets fem regioner.

I grafikken herover kan du gå på opdagelse i, hvordan det står til med speciallægemanglen rundt i landet.

Forskellige svar

Regionerne har svaret på, hvor mange ubesatte speciallægestillinger de har, men der er stor forskel på, hvor detaljeret de har svaret.

Derfor vil du opleve, at du i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark kan se specialmanglen på hver enkelt sygehusenhed.

Derimod er detaljerne noget mindre, når det gælder Region Hovedstaden, der har givet et samlet tal.

Og Region Syddanmark har ikke kunnet oplyse tal til DR Nyheder over mangel på speciallæger.

Regionen har vurderet, at det vil være ”en meget tidskrævende og driftsforstyrrende proces at få de enkelte afdelingsledelser til at foretage manuel opgørelse for en nærmere defineret tidsperiode”.

Regionen kan dog oplyse, at der mangler mindst 20 speciallæger i psykiatrien og bekræfter, at der i hvert fald mangler 10 andre speciallæger i regionen.

Om rundspørgen

  • DR Nyheder har spurgt landets fem regioner om følgende spørgsmål:

  • Hvor mange ubesatte/ vakante speciallæge-stillinger har regionen? (omregnet til fuldtidsstillinger)

  • Ubesatte/ vakante stillinger er her defineret som stillinger, der i løbet af 2014 og første kvartal 2015 har været slået op og eventuelt genopslået, og som det ikke er lykkes at besætte af en læge med det rette speciale.

  • Region Hovedstaden og Region Nordjylland har leveret friske tal for maj 2015, mens Region Midtjyllands tal er fra november 2014, og Region Sjællands stammer fra september 2014.

  • Region Sjælland mener, at billedet er det samme i dag. Region Syddanmark har ikke givet tal, men oplyser, at der mangler mindst 20 speciallæger i psykiatrien og bekræfter, at der i hvert fald mangler 10 andre speciallæger i regionen.