Terrorberedskabet slog fejl, og der var eksempler på 'himmelråbende naivitet' fra de danske myndigheders side, da København blev udsat for et terrorangreb i februar.
Det vurderer efterretningsforsker Flemming Splidsboel Hansen fra Københavns Universitet, efter Rigspolitiet har afleveret sin redegørelse om sagen.
Han hæfter sig ved, at gerningsmanden på vej mod Krudttønden på Østerbro i København tog et gevær frem af en taske. Han kunne derefter gå uforstyrret hen og ruske i kulturhusets bagdør, før han gik til indgangspartiet og begyndte at skyde ind i foyeren.
- Der er nogle omstændigheder, hvor vi bagefter må sige, at den er helt gal. Og det er PET's opgave at tænke den slags igennem forinden: Det er derfor, de får deres løn, siger Flemming Splidsboel Hansen.
En hårfin balancegang
Ifølge efterretningsforskeren er der en hårfin grænse mellem at have et terrorberedskab, der er tilstrækkeligt, og et beredskab, der er for omfattende.
Man kan nemlig gøre befolkningen utryg og bruge for mange ressourcer, hvis man gang på gang opruster beredskabet.
Ved angrebet i København tippede den balance i hans optik imidlertid i modsat retning, og det er derfor, PET-chef Jens Madsen onsdag måtte trække sig, mener han.
- Der er sket en fejl. Selvom vi ved, at der sandsynligvis kommer til at ske et terrorangreb, så må det ikke ske, siger Flemming Splidsboel Hansen.
Skulle have spærret af ved synagoge
I dagene efter angrebet lagde danskerne et tæppe af blomsterbuketter foran synagogen i Krystalgade. Samtidig afspærrede politiet vejen med hollændervogne.
Ifølge Flemming Splidsboel Hansen burde noget lignende allerede være sket efter skyderiet ved Krudttønden, hvor politiet vidste, at en bevæbnet gerningsmand var på fri fod.
Samtidig mener han, at PET og politiet burde have taget ved lære af terrorangrebet mod det franske satireblad Charlie Hebdo.
- Angrebet i Paris gjorde det oplagt at forestille sig et forestående angreb på det jødiske samfund i Danmark: Der vil jeg sige helt klart, at det undervurderede man, siger forskeren.
For dårligt trænede betjente
Ved synagogen nåede de to politifolk ved indgangen kun at affyre ét skud mod gerningsmanden. En betjent stod med hænderne i lommen, og magasinet røg ud af den ene betjents maskinpistol, da de kastede sig ned.
Er vores betjente ikke dygtige nok?
- Vi må konstatere, at nej, det er de ikke. Der skulle desuden have været helt klare instrukser om, at de hele tiden skulle være i skudberedskab. Nu kommer der nye instrukser, men de kommer for sent, siger Flemming Splidsboel Hansen.
Han påpeger, at vi må afveje, om vi har lyst - og ikke mindst råd - til at øge politistyrkens niveau.
- Det kræver ikke blot, at de har det nødvendige udstyr. De skal også sendes på træning igen og igen og igen for at være i beredskab.
Et spørgsmål om sikkerhed
Når vi ikke har eksempelvis faste vejspærringer ved særligt udsatte steder som synagogen og Jyllands-Posten og væbnede betjente i metroen, så skyldes det ifølge Flemming Splidsboel Hansen, at vi generelt har et meget åbent samfund med en høj grad af tillid.
- Man kunne for en del år siden have spærret hele området ved synagogen af, men man har vurderet, at det ikke var nødvendigt, siger han og fortsætter:
- Der skal opstå en situation, der tvinger os til at gå i den retning. Og det er på mange måder ærgerligt, men samtidig er det et sundt træk.
Nu vil vi i hans vurdering se, at politiet bliver mere militariseret, og at myndighederne vil optrappe sikkerhedsniveauet:
- Vi vil ikke længere se to betjente stå og hyggesnakke ved synagogen en lørdag formiddag. Nu vil vi få et andet beredskab, som vil følge os i mange, mange år.