De danske udgifter til sociale ydelser er ifølge Dansk Arbejdsgiverforening (DA) 50 procent højere end udgifterne til sociale ydelser i Sverige - en forskel, som interesseorganisationen mener, er for stor, da danskerne næppe er 50 procent mere syge end svenskerne.
- Vores statistikker viser, at Danmark har en sygdomsfrekvens for voksne, der skulle være cirka 50 procent højere, end den er i Sverige, når man bliver forsørget af det offentlige. Det er jo medicinsk ikke korrekt. Det er ydelsesbestemte sygdomme, som trækker os så højt op, lød det forleden fra administrerende direktør i DA, Jørn Neergaard Larsen, da han gæstede TV Avisen.
Jørn Neergaard Larsen tilføjer samtidig, at Danmark kan spare 60 milliarder kroner om året, hvis man var ligeså gode som svenskerne.
Men DA's påstande er mangelfulde, fortæller DR2's Detektor: For det første går langt fra alle de danske sociale ydelser i deres regnestykke til syge personer. Dertil kommer, at organisationen ikke har talt alle ydelser med, når de påstår, at ville have 60 milliarder ekstra, hvis man gjorde som svenskerne.
Ikke kun ydelser til syge
DA bygger påstanden om, at de høje danske ydelser gør os 50 procent mere syge end svenskerne, på en sammenligning mellem de danske og svenske udgifter til sociale ydelser til personer i den arbejdsdygtige alder, altså 18-64årige.
Men det er ikke kun udgifter til sygdomsbestemte ydelser, som indgår i DA's sammenligning. Den indeholder også dagpenge, kontanthjælp, barselsdagpenge og børnepenge til folk i arbejde - ydelser som ikke udbetales på grund af sygdom.
DA har altså ikke undersøgt forskellen på, hvor mange penge Danmark og Sverige isoleret set bruger på de sygdomsbestemte ydelser, som for eksempel sygedagpenge og førtidspension.
DA fastholder påstand
Organisationen erkender over for Detektor, at det ikke kun er sygdom, der giver ret til sociale ydelser.
- Der er to hovedårsager til, at voksne i den arbejdsdygtige alder kan blive forsørget af det offentlige. Den ene årsag er, at der ikke er arbejde - altså arbejdsløshed. Og den anden hovedgrund, det er helbred, siger Jørn Neergaard Larsen.
DA holder dog fast i påstanden om, at det er de høje sociale ydelser i Danmark, der definerer danskerne til at være syge, selvom de ikke isoleret set har undersøgt, om det er ydelser til syge, der koster os flere penge end i Sverige.
Overdriver udgifter til sociale ydelser
Det er ikke kun ydelsernes effekt på danskernes helbred, DA spekulerer i. Skal man tro Jørn Neergaard Larsen, kan Danmark spare 60 milliarder kroner om året, hvis vi gør som svenskerne.
- Vi bruger eller misbruger altså 60 milliarder kroner om året i Danmark på at forsørge mennesker i den arbejdsdygtige alder. Hvis vi var lige så gode som svenskerne, så havde vi 60 milliarder til folkeskolen, sygehusvæsnet, og det ene og det andet og det tredje, sagde han i DR2-programmet Debatten i sidste måned og i en række andre medier.
Men også denne påstand er mangelfuld.
Forskelle i fordeling af ydelser
Sammenligningen mellem Sverige og Danmark bygger på en opgørelse fra OECD. Men i opgørelsen fremgår det, at der er forskel på, hvordan de sociale ydelser er opgjort i henholdsvis Danmark og Sverige. Det gælder eksempelvis efterløn og ydelser til arbejdsløse i aktivering.
I regnestykket er udgifterne til den danske efterløn medregnet, hvorimod udgifterne til den tilsvarende ydelse i Sverige ikke er regnet med.
Samtidig er de kontante ydelser til arbejdsløse i aktivering heller ikke medregnet for de to lande. For Danmarks vedkommende er der trukket 3,6 milliarder danske kroner ud af opgørelsen og i Sverige er beløbet på hele 12 milliarder danske kroner.
Dermed bliver forskellen på udgifterne til sociale ydelser i Danmark og Sverige væsentlig lavere end de 60 milliarder, som DA hævder.
DA: Vi er komfortable ved regnestykket
DA erkender over for Detektor, at der er poster, som ikke medtaget i deres regnestykke, men siger, at de forholder sig til OECD's tal og ikke er dykket yderligere ned i dem.
- Det har vi ikke noget grundlag for. Der skal vi ned at se, hvordan Danmark og Sverige er indrettet i detaljer. Så det ville ikke være præcist nok, hvis vi bare begyndte at gøre det, siger underdirektør i DA, Erik Simonsen.
Så I har ikke kigget på, hvordan Danmark og Sverige er indrettet i detaljer?
- Vi baserer os på OECD's opgørelser, og det er vi komfortable ved, siger han og understreger, at de ikke mener, at det er relevant for deres regnestykke, at der er poster, som er udeladt.
Se mere om faktatjekket i Detektor kl. 21 på DR2.