Til næste folketingsvalg bliver kampen om lygtepælene endnu hårdere end normalt. Størstedelen af landets partier har nemlig bestilt endnu flere valgplakater end ved valget i 2011.
Men det kan meget vel være spild af penge og tryksager. Det viser studier foretaget af lektor på Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen.
Hun har været med til at analysere valgresultater fra sidste folketingsvalg, og endnu en gang bliver der sat spørgsmålstegn ved valgplakaternes effekt.
- Ved kommunalvalget har det en effekt at sætte plakater op, men vi kan ikke finde nogen effekt af valgplakater ved folketingsvalget i 2011, siger hun.
Andre medier særligt vigtige
Det resultat har man ifølge Karina Kosiara-Pedersen fundet frem til ved isolere valgplakater i en model, som vurderer en kandidats personlige valgresultat ud fra forskellige parametre.
- Vi ser på, hvad kandidaterne har gjort i deres kampagne, og så prøver vi at isolere effekten af plakater ved blandt andet at kigge på de personlige stemmetal.
- Man tager for eksempel højde for, hvor mange aktivister og penge de har haft, og hvor mange valgdebatter, de har deltaget i, siger hun.
Men selvom modellen altså tyder på, at der ikke er nogen effekt af plakaterne, fortsætter partierne ufortrødent med de gode, gamle vejsideportrætter og korte budskaber på alverdens farvede baggrunde.
Hos Enhedslisten, som ikke har samme annoncebudget som de større partier, fortæller man, at for eksempel sociale medier betyder stadigt mere for deres kampagner. Men partiet satser fortsat også på plakaterne.
- Jeg synes bestemt ikke, at valgplakaten er outdatet. Den udgør stadig en central del af vores kommunikation under en valgkamp, og den gør, at vi kommer meget bredt ud i hele landet, fortæller presseansvarlig for Enhedslisten, Emil Nielsen.
Bange for ikke at være med
Ifølge lektor Karina Kosiara-Pedersen skyldes den fortsatte satsning på valgplakater i høj grad, at kandidaterne er bange for, hvad det betyder, hvis de er de eneste, som ikke har deres ansigter oppe langs den lokale hovedvej.
- Der er en tradition for, at man hænger valgplakater op ude i lokalforeningerne, så plakaterne har en mobiliserende effekt. Og så kan man sige, at mange nok er bange for at skulle eksperimentere med at være de første, som ikke har plakater.
Alt tyder altså på, at partisoldater landet over godt kan forberede sig på at skulle spidse albuerne og puste det værste støv af reb og karabinhager, når Helle Thorning sender Danmark til valg.