Oftere og oftere ender konkurser med, at der ikke er penge til kreditorerne.
I dag ender ni ud af ti konkurser med, at der ikke er penge til overs, når boet er gjort op. Det viser en gennemgang af konkurser, som DR's Undersøgende Databaseredaktion har foretaget.
- DR's analyse bekræfter en tendens, vi har mærket længe. En del af forklaringen på, at der næsten aldrig er penge til kreditorerne, er givetvis den ordning med virksomhedspant, som den daværende regering indførte i 2006, siger formanden for Justitsministeriets Konkursråd, professor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.
Gav bankerne råderet over værdierne
For at sætte yderligere gang i væksten og bankernes villighed til at låne penge ud, indførte regeringen i 2006 en regel om, at banker kunne få pant i en virksomheds aktiver som for eksempel varelager, når banken skulle låne virksomheden penge.
Bankerne fik som panthavere førsteret til disse aktiver, hvis virksomheden gik konkurs. Dermed blev andre kreditorer skubbet i baggrunden, når værdierne skulle fordeles.
En række eksperter advarede dengang om, at det ville gå ud over kreditorerne.
- Vi påpegede allerede dengang, at virksomhedspanten ville medføre, at der i mindre og mindre grad ville være penge tilbage til almindelige kreditorer, siger professor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.
Konkursrådet anslår, at cirka en tredjedel af alle danske virksomheder er underlagt et virksomhedspant.
Entreprenør fik salær nedsat med 200.000 kroner
Entreprenør Torben Skab fra Lolland var kreditor i en konkurssag. Han endte med at klage over salæret i sagen:
- Advokaterne lavede decideret venstrehåndsarbejde og gad ikke engang dykke ned i bilagene. De var grådige, og det er en ren pengemaskine, hvor de får alle likviderne hjem, så de kan score deres kæmpe salærer. Kreditorerne er de ligeglade med, siger Torben Skab.
Hans klage førte til, at salæret i konkursboet blev sænket med 200.000 kroner.
Konkursrådet: Kreditorer bør spørges
Konkursrådets formand mener ikke, at der er belæg for at sige, at advokaterne generelt overfakturerer deres arbejde som kuratorer, men han mener, at systemet bør laves om.
- Advokatbranchen har tjent rigtig mange penge på konkursboer under krisen, og det er skifteretternes opgave at kaste et kritisk øje på salærkravene. Men det kan være svært at vurdere omfanget af flere års arbejde med et konkursbo. Derfor bør kreditorerne ind imellem spørges, inden kuratorerne for eksempel kaster sig ud i dyre retssager, siger professor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.
Som systemet er i dag, skal skifteretten godkende kuratorernes salærkrav, efter at arbejdet er udført. Konkursrådet peger på, at man snarere end at godkende noget bagudrettet skulle lave fremadrettede kontraktlige aftaler mellem kurator og kreditorerne.
Flere opfordrer: Lav loven om
- Kurator kan sige til kreditor: Vi kan føre denne her retssag, og hvis vi vinder, kan det give 10 millioner kroner til boet. Hvis vi taber, koster det jer to millioner kroner i salær og sagsomkostninger. Så kan kreditorerne sige ja eller nej og dermed påtage sig en del af ansvaret for hvor stort kuratorernes salær bliver, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.
Det er formanden for kuratorforeningen, advokat Søren Aamann Jensen, enig i.
-Det er rigtigt, at det set udefra kan ligne et tag selv bord for kuratorerne, fordi vi kuratorer ikke kan aftale vores salær med nogle på forhånd. Vi overfakturerer ikke vores salærer, men jeg ser gerne, at reglerne bliver lavet om så vi kan komme tvivlen om, hvorvidt vi overfakturerer, til livs, siger Søren Aamann Jensen, der er partner i Kromann Reumert.
Han ønsker ligesom formanden for Konkursrådet regler om, at kurator løbende skal spørge skifteretten om lov til at foretage sig det ene og det andet.
-Hvis skifteretten løbende skal godkende det, vi gør som kuratorer, så er der ingen, der kan pege fingre af vort salær bagefter, siger Søren Aamann Jensen.
Advokat: Søg kreditors godkendelse
Advokat Pernille Bigaard fra advokatfirmaet Plesner er formand for Danske Insolvensadvokater. Hun er enig i, at kuratorerne skal søge kreditorernes godkendelse, hvis de for eksempel vil anlægge en dyr retssag i forbindelse med bobehandlingen.
-Vi gør det faktisk allerede. Vi spørger altid kreditorerne om lov, hvis vi begiver os ind i en retssag, der kan koste kreditorerne mange penge, siger Pernille Bigaard til DR.
I 2014 behandlede Pernille Bigaard sammen med blandt andre Boris Frederiksen fra kammeradvokaten konkursboet efter ejendomsmatadoren Martin Klüts. Her krævede advokaterne 35 millioner kroner i salær.
Det mente dommeren i skifteretten var for meget. Han nedsatte salæret til 29 millioner kroner.
DR sætter den kommende tid fokus på konkurser. I aften klokken 20.45 vises dokumentaren 'Advokaternes tag-selv-bord' på DR1. Her på dr.dk kan du læse meget mere om kortlægningen af de seneste ti års konkurser, og du kan fortælle om dine personlige oplevelser med at gå konkurs her
Artiklen er ændret kl. 09.53. Der er tilføjet ændringer til Søren Aamann Jensens citater samt afsnit med advokat Pernille Bisgaard.